Danske Beredskabers Forebyggelseskonference 2021 skudt i gang

5. oktober 2021

Tirsdag den 5. og onsdag den 6. oktober 2021 står den i forebyggelsens tegn, når 140 personer fra beredskaberne mødes til Danske Beredskabers Forebyggelseskonference.

Her vil de kommende to dage byde på et bredt udsnit af emner inden for forebyggelsesarbejdet. Blandt andet vil Beredskabsstyrelsen give deres besyv på, hvordan styrelsen ser fremtidens brandsyn, når nye regler i kraft ved årsskiftet.

Dagen byder også på tre spændende workshops, hvor der både vil blive sat fokus på videndeling inden for brugen af virtual reality, forebyggelse i børnehøje og en bredere drøftelse af brugen af evakueringsøvelser.

“Vi har forsøgt at favne bredt i programmet for at sikre, at vi når hele vejen rundt om forebyggelsesområdet. Dog har vi primært fokus på fremtidens brandsyn og på det fremtidige samarbejde mellem rådgivere og beredskaber. Samtidig synes vi, at en konference er et oplagt tidspunkt at drøfte nogle af de regelsæt, som vi sjældent bruger, men som har stor betydning for brandsikkerheden, lyder det fra Lasse Clemensen, som er en del af planlægningsgruppen i Netværk Forebyggelse”.

Sidst på dagen er det muligt at få et indblik i, hvordan sociale medier kan bruges til forebyggelse, ligesom Danske Beredskabers nye nationale brandsynskursus vil blive præsenteret. På grund af ændrede regler for brandsyn per 1. januar 2021 skal alle brandforebyggere nemlig have opgraderet deres kompetencer.

“Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes os at få stablet en national brandsynsuddannelse på benene. På den måde er vi med til at sikre et fortsat højt kompetenceniveau, videndeling og ensartet tilgang til fremtidens virke med udførelse af brandsyn”, lyder det fra Rasmus Storgaard Petersen fra Beredskab Øst, som har været med til at planlægge uddannelsen sammen med en række andre kræfter fra Netværk Forebyggelse.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken