Manglen på deltidsbrandmænd blev vendt og drejet under debat på Folkemødet

15. juni 2019

Hvordan får vi flere til at melde sig som deltidsbrandmænd og frivillige i Danmark? Det var det helt store spørgsmål, da Danske Beredskaber og Beredskabsforbundet inviterede til debat på hjemmeværnsfartøjet Hjortø lørdag formiddag under Folkemødet.

Til at debattere emnet havde en række interessenter sagt ja til at stille op. Foruden Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, og landschef i Beredskabsforbundet, Niels Bonde Jensen, bestod formiddagens panel af Jacob Bjerregaard, der er formand for Kommunernes Landsforenings Miljø- og Forsyningsudvalg, Bjarne Laustsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, og direktør i IBM Danmark, Sanne Urbak Rasmussen. Derudover var der inviteret en kvindelig deltidsbrandmand fra Bornholms Brandvæsen, som fortalte tilhørende om livet som brandmand på tilkald.

Der var med andre ord lagt op til en spændende debat, hvor banen hurtigt blev kridtet op. Problemet med at rekruttere deltidsbrandmænd og frivillige til beredskabet er efterhånden så stort, at man flere steder må afgå fra brandstationerne med fem mand i stedet for seks.

”Det kommunale beredskab er dimensioneret til, at der altid er 1.800 brandmænd på vagt døgnet rundt. Derfor er det selvfølgelig en stor udfordring, når vi pludselig mangler brandfolk, for så får vi svært ved at opretholde den bemanding – og vi må bare sige, at ja, der er brandstationer rundt omkring i landet, der lige nu kører med lavere bemanding, end stationerne er normeret til. Det er ikke en holdbar løsning,” siger Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

Fem minutters krav spænder ben

Hvert år bliver Beredskabsforbundet tildelt 1,4 millioner kroner af staten til at rekruttere nye deltidsbrandmænd og frivillige til beredskabet. Pengene bruges blandt andet til at drive hjemmesiden blivbrandmandnu.dk, der har en halv million besøgende om året, og til at understøtte de kommunale beredskabers egne rekrutteringstiltag med eksempelvis materialer. Gennem Bliv Brandmand Nu modtager de kommunale beredskaber cirka 600 ansøgninger til ledige stillinger om året.

Opgaven med at rekruttere flere deltidsbrandmænd og frivillige til beredskabet kan dog ikke alene løses gennem kampagnen Bliv Brandmand Nu, understregede landschef i Beredskabsforbundet, Niels Bonde Jensen, under debatten på Hjortø. For selv om det er lykkedes at hæve tilgangen af både kvinder og folk af anden etnisk baggrund til beredskabet det sidste halvandet år, er der fortsat lang vej endnu.

”Det, vi kan se, er, at de beredskaber, som selv dedikerer ressourcer til at rekruttere, har langt større held med at tiltrække nye folk. Det er altså ikke ligegyldigt, at man også prioriterer rekrutteringsopgaven ude lokalt.”

Centraliseringen af arbejdspladser i Danmark spiller en ikke ubetydelig rolle i beredskabets udfordring med at tiltrække deltidsbrandmænd og frivillige nok. Der er nemlig et ufravigeligt krav om, at man på en deltidsbemandet brandstation skal afgå fra stationen senest fem minutter, efter alarmen går. Det betyder, at man skal bo og arbejde meget tæt på brandstationen.

I de små byer, hvor mange pendler til arbejde uden for bygrænsen, kan det derfor være mere end almindeligt svært at skaffe mandskab – især i dagtimerne – der er tæt nok på brandstationen til at kunne opfylde fem minutters kravet.

”Derfor synes vi, det kunne være helt oplagt at kigge på, om man kunne ændre på kravet, så det for eksempel hed seks minutter i stedet for fem. Det ville give os et større område at rekruttere fra og gøre det lettere for os at skaffe det mandskab, der er behov for,” sagde Jarl Vagn Hansen under debatten.

Hvis fem minutters kravet skal ændres, skal det gå gennem Folketinget. Derfor spillede Jarl Vagn Hansen bolden videre til Bjarne Laustsen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og gennem mange år har været forsvarsordfører. Men på trods af gentagne forsøg på at få svar lykkedes det ikke.

”Jeg er ret sikker på, at Bjarne Laustsen godt hørte mit spørgsmål – både første og anden gang, jeg stillede det. Jeg er ærgerlig over, han ikke ville svare, for jeg tror, at det kunne være en af nøglerne til at løse vores rekrutteringsproblem, hvis vi fik ændret fem minutters kravet,” sagde Jarl Vagn Hansen efter debatten.

Motivationen skal være at gøre en forskel

Til at styre slagets gang under debatten på Hjortø havde Danske Beredskaber og Beredskabsforbundet igen i år inviteret Lisbeth Davidsen, der til daglig er journalist på TV 2. Hun gav samtlige paneldeltagere mulighed for at komme med deres bud på, hvordan vi løser udfordringen med at få flere til at melde sig som deltidsbrandmænd og frivillige i beredskabet.

Her bød Jacob Bjerregaard, der er borgmester i Fredericia Kommune og formand for Kommunernes Landsforenings Miljø- og Forsyningsudvalg, ind med ideen om at gøre det lettere for offentligt ansatte at sige ja til at være deltidsbrandmænd.

”Det er helt klart noget, vi bør drøfte nærmere i Kommunernes Landsforening for at finde ud af, hvordan det kan blive mere fleksibelt og dermed også mere attraktivt for vores offentligt ansatte at være deltidsbrandmænd og frivillige i beredskabet,” sagde han.

En af de private virksomheder, der ser gode muligheder i at lade medarbejderne arbejde frivilligt i arbejdstiden, er IBM Danmark, der også var repræsenteret i debatpanelet på Hjortø.

Virksomhedens CSR-direktør, Sanne Urbak Rasmussen, erkendte, at der for nogle virksomheder kan være en naturlig stopklods i at bidrage med deltidsbrandmænd og frivillige, fordi det ganske enkelt ikke er foreneligt med det arbejde, medarbejderne udfører. Men hos IBM Danmark opfordrer man stort set alle medarbejdere til at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden.

”Det, der driver vores medarbejdere, er, at de gerne vil gøre en forskel. Det, der så bliver ekstra godt, er, når man kan gøre det med sin arbejdsplads i ryggen. Det skaber glæde og loyalitet hos medarbejderne, og det gør samfundsmæssig gavn. Vi kan ikke se det her på bundlinjen direkte, men vi er overbeviste om, at det gør en positiv forskel for vores medarbejdere,” sagde hun under debatten.

Ud over at have en del medarbejdere ansat, som arbejder som deltidsbrandmænd ved siden af, har virksomheden også en række medarbejdere, som fungerer som frivillige mentorer for eksempelvis udsatte grupper i samfundet.

Robusthedsanalyse skal give svar

Ligesom Jarl Vagn Hansen påpegede Bjarne Laustsen under debatten, at der var behov for at lave ændringer for at imødekomme den fortsatte centralisering af arbejdspladser, som gør det svært at rekruttere deltidsmandskab til de mindre byer i dagtimerne.

Men han afviste, der kan blive tale om at bemande de kommunale beredskaber med fuldtidsansatte brandmænd alene, som er et af de forslag, der tidligere har været på bordet i forsøget på at løse rekrutteringsproblemet.

I stedet håber han, at den kommende robusthedsanalyse af beredskabet kan give svar på, hvilke områder der skal sættes ind på.

”Vi skal have et prisbilligt og effektivt beredskab i Danmark. Jeg mener, at nogen har sovet i timen, for vi må ikke glemme, at beredskabets budget fastlægges ved kommuneforhandlingerne. Det er kommunerne, der skal rejse krav om flere penge til beredskabet, for hvis kravet ikke kommer fra dem, er der stor sandsynlighed for, at det bare bliver ved snakken,” sagde han og fortsatte:

”Jeg glæder mig til at læse den robusthedsanalyse, som forventes at være færdig i slutningen af året. Forhåbentlig vil den være med til at klarlægge, om vi har det beredskab, vi skal have.”

Efter debatten var Jarl Vagn Hansen overordnet tilfreds med udbyttet.

”Jeg synes, det var en god debat, men den var også meget politisk. Jeg synes, der kom nogle gode ideer på bordet, som vi kan tage hjem og arbejde videre med,” sagde han.

Relaterede nyheder

Der blev både trykket hænder, udvekslet erfaringer og delt gode grin, da Kenneth Pedersen, direktør i Beredskabsstyrelsen, besøgte Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, på brandstationen i Kolding onsdag den 5. november. De to frontfigurer med en fælles opgave, men med forskellige perspektiver, mødtes for at drøfte det fortsatte samarbejde mellem det statslige og […]

Den danske samfundsudvikling bevæger sig med en hastighed, der for få år siden var utænkelig. Den grønne omstilling, digitalisering og nye byggemetoder skaber et samfund, hvor energi, teknologisk udvikling, transport og infrastruktur kobles sammen på tværs af sektorer. Det er en udvikling, der gavner samfundet som helhed – men som samtidig udfordrer et af vores […]

Kurset Leder i beredskabet udvikler handlekraftige brandmænd til gavn for både beredskabet og hovedarbejdsgiveren. I Helsingør Kommunes Beredskab har beredskabschef Jesper Ingeman-Petersen i 2025 indtil nu haft tre ud af sine cirka 70 deltidsbrandfolk tilmeldt kurset Leder i beredskabet, og han selv har også været med på sidelinjen i pilotprojektet, der i slutningen af september […]

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti indgået en finanslovsaftale, hvor der blandt andet afsættes 500 mio. kroner årligt i årene 2026-2029 til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Den 23. oktober har Regeringen og Det Konservative Folkeparti præsenteret en aftale om Finansloven for 2026, og her vil der ifølge aftaleteksten blive afsat penge, “så der […]

En dansk beredskabsuge efter svensk forbillede er målet i Danmark. Det var udmeldingen fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, da han deltog i Brandforebyggelsesugen på Kokkedal Skole i uge 40. Hos Danske Beredskaber medvirker man ifølge sekretariatschef Bjarne Nigaard gerne til at øge samfundets robusthed med udgangspunkt i erfaringerne fra Brandforebyggelsesugen, hvor […]

Netværk Forebyggelses efterårsmøde 2025 gav svar på hvordan den brandtekniske uddannelse kommer til at fungere, og så blev det tydeligt, at både den grønne omstilling og nye arrangementsregler også fremover kræver en stærk forebyggende indsats. Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse var den 7. og 8. oktober samlet i Middelfart, hvor Beredskabsstyrelsen gav deltagerne en opdatering på […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande, hvilket er det laveste antal i fem år. Den faldende tendens skyldes formentligt flere faktorer, herunder at husejerne er blevet bedre til at fyre korrekt. Det går den rigtige vej i antallet af skorstensbrande. I 2024 rykkede brandvæsenet ud til 235 skorstensbrande. Det er næsten 40 procent […]

Afgangstidskravet er blevet afskaffet via en ændring i bekendtgørelsen. Det bebuder Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse den 15. oktober.  Trygheden tæt på danskerne ydes af den lokale brandstation, der som første instans kan rykke ud med en sprøjte med fire mand – og det er ifølge ofte det første køretøj, der kører […]

Danmark og danskerne har i de sidste uger af september oplevet, hvordan hybridangreb på dansk infrastruktur har lammet danske lufthavne og ført til, at Den Nationale Operative Stab har været kaldt sammen for at finde svar på de forhold, der lægger pres på Danmark. Danske Beredskaber har den 26. september medvirket i en workshop med […]

Nordiske Studiedage foregik i 2025 i Oslo, og herunder kan du læse Sune Andersen (Østjyllands Beredskab) og Lars Robetjes (Roskilde Brandvæsen) udbytte fra turen. Turen begyndte med et besøg på den nyopførte hovedbrandstation i Oslo – et imponerende byggeri beliggende helt ned til molen. Stationen fremstod både moderne og gennemtænkt i sin indretning, tydeligt designet […]

Redningsberedskabsprisen 2025 blev den 3. oktober tildelt fem brandfolk – en indsatsleder fra Beredskab Fyn og fire deltidsfolk fra Falck Danmark i Glamsberg bestående af en holdleder og tre brandmænd. Sidst på eftermiddagen den 26. november 2024 styrtede flere personer mere end 20 meter ned i en betonsilo, da konstruktionen kollapsede under støbningen af et […]

Den 1. oktober var Kokkedal Skole omdannet til en læringsplads for ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. som besøgte skolen for at sætte fokus på den landsdækkende brandforebyggelsesuge, der hvert år finder sted i uge 40. For ministeren er det vigtigt, at børnene ved hvad de skal gøre, hvis brande opstår. -Det er […]

De kommunale beredskaber skal kunne følge med i udrulningen af grønne energiløsninger, der lige nu løber rigtigt stærkt runde i landet, og derfor har Netværk Operativ den 30. september og 1. oktober fokus på netop de udfordringer, den grønne omstilling giver i beredskabet. Det er vigtigt, at brandfolk kan håndtere alt fra solceller på tagene, […]

Elever på Kokkedal Skole får én på opleveren, når de får besøg af Nordsjællands Brandvæsen og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab – og lærer side om side med brandfolk og unge kadetter at redde liv. Onsdag den 1. oktober bliver Kokkedal Skole omdannet til en kombination af klasselokale og brandøvelsesplads, når minister for samfundssikkerhed og […]

Danske Beredskaber var den 22. og 23. september på studietur i Irland hos kolleger og myndigheder – og der var meget inspiration at hente for de 25 danske delegerede. Siden New York blev angrebet af terrorister den 11. september 2001 har Irland haft forberedelse i forhold til nationale kriser højt på dagsordenen, og i starten […]

Krig slider på redningsberedskabet, så hos Danske Beredskaber har man for tredje gang sendt redningsudstyr til Ukraine, og nu tilbydes de hårdt prøvede brandfolk også et afbræk fra krigen. Mere end 100 brandfolk har siden fuld-skalakrigen i Ukraine begyndte den 25. februar 2022 mistet livet, og mere end 430 brandfolk er kommet til skade under […]

Krig og anslag mod kritisk infrastruktur som broer, kraftværker og transformatorstationer kræver masser af reservedele og forberedelse – og det er ikke et ansvar for forsvaret, men for hele samfundet, og der er behov for, at hele Danmark oprustes til de trusler, vi får står overfor.   Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og […]

”Engang kunne jeg tage hjem fra en brand og lægge mig direkte på hovedpuden. Der var street credit i, at en branddragt lugtede af brand”. Sådan fortæller Michael Nielsen om sine første år som brandmand. Siden er der heldigvis sket en stor udvikling i brandvæsnet, og der er kommet øget fokus på den ”rene brandmand” […]

En ny analyse fra Beredskab Øst viser, at halvdelen af parkeringsanlæggene i dækningsområdet mangler sprinkling. Ifølge DBI understreger det behovet for strengere krav om sprinkling, som har været anbefalingen siden 2022. Sidste år oplevede Beredskab Øst en voldsom brand i et parkeringsanlæg i Ballerup. Beredskabet var hurtigt fremme og begyndte slukningsindsatsen – alligevel udbrændte fem […]

Gennem et termisk kamera ser røgdykkeren Sune Nikolajsen flere gange ilden flamme op og genantænde den brændende sofa. Det viser sig at en robotstøvsuger har sat ild til lejligheden, hvor en ung familie kun med nød og næppe slipper ud med livet i behold. Den 19. februar ligger Sune Nikolajsen og sover på sin 24-timers […]

Den 2. september var Danske Beredskabers formand Jarl Vagn Hansen for første gang på besøg hos Beredskabsstyrelsens nye direktør, Kenneth Pedersen. Mødet fandt sted på Kenneth Pedersens kontor på Datavej i Birkerød, og Jarl Vagn Hansen glæder sig over, at der nu kan blive etableret et fast ståsted og en fælles retning for udviklingen af […]

300 unge, instruktører og frivillige deltog i juli måned til Unge i Beredskabets sommertræf i Tinglev på Beredskabsstyrelsens Center for uddannelse ’Én passion – 1000 muligheder’ var teamet for sommertræffet 2025, der både bød på forskellige beredskabsfaglige workshops og et døgn med en feltration. Et tema, der fungerede godt for de unge, og en dagsorden […]

Med finanslovforslaget for 2026 vil regeringen skabe “en bedre og tryggere hverdag for danskerne”. Ifølge Regeringens finanslovsudspil præsenteret den 29. august er Danmark et “robust og sikkert samfund, hvor beredskabet står klar, når kriserne rammer. ” Men risici og truslerne er alvorlige og komplekse, med baggrund i den den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa og […]

En ny opgørelse fra Eurostat efterlader igen Danmark på sidstepladsen som det billigste redningsberedskab i Europa. Eurostat har den 26. august udgivet sin årlige rapport om hvor mange penge de medlemslandene bruger på civile redningstjenester på tværs af EU, og her er Danmark med et budget til civilt beredskab på 219 mio Euro, eller godt […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104