Slukning af brande, redning af borgere ved ulykker og trafikuheld, pumpning af vand ved oversvømmelser. Det har været de klassiske opgaver for de kommunale beredskaber, og det er måske netop dét, borgeren forbinder med beredskabet. Men gennem de senere år har beredskaberne oplevet en markant forøgelse af de opgaver, som de får tildelt.
Faktisk viser en undersøgelse fra Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, blandt beredskabscheferne- og direktørerne rundt om i landet, af 85 procent vurderer, at omfanget af deres opgaver er blevet større end for blot fem år siden.
Det er især klimarelaterede hændelser og terrorsikring, der er de store syndere, viser undersøgelsen. Af de der vurderede, at opgaveomfanget er blevet større de sidste fem år, svarer henholdsvis 100 og 69 procent, at dette blandt andet skyldes klimarelaterede hændelser og terrorsikring.
For sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, kommer det ikke som nogen overraskelse, at det især er disse nye opgaver, der skaber travlhed i beredskaberne, hvilket blandt andet sker, fordi der i de senere år er kommet flere af netop den slags hændelser.
”Nogle af de klimahændelser, vi kun forventer sker én gang hvert hundredende år, er nu begyndt at komme oftere. Det belaster beredskaberne, for der er slet ingen tvivl om, at det er meget ressourcekrævende at håndtere klimahændelser, da det både kræver forebyggende analyse, en stor materiel kapacitet og et velforberedt mandskab,” forklarer Bjarne Nigaard og uddyber:
”Desuden kan sådanne hændelser være meget tidskrævende, hvilket sætter nogle krav til koordinering på tværs, afløsere og forplejning,” fortæller Bjarne Nigaard.
Terrorsikringen er også blevet hverdag for de kommunale beredskaber, der har måtte opruste på denne front, da terrorens grimme ansigt desværre har vist sig flere gange gennem de senere år. Men det er ikke uden udfordringer for de kommunale beredskaber.
Spurgt ind til hvilke udfordringer de oplever med terrorsikringen ved folkelige arrangementer, svarer 82 procent i rundspørgen fra Momentum, at det blandt andet er planlægningen og samarbejdet med andre aktører, der er ressourcekrævende, og gør terrorsikringen til en stor opgave.
Behov for flere ressourcer
Selvom omfanget af opgaver er blevet større, er der ikke fulgt ekstra ressourcer med. Faktisk har beredskaberne været spændt hårdt for vognen, og det kan få en betydning for beredskabet ydeevne, mener Bjarne Nigaard, der påpeger behovet for en tilførsel af ressourcer til de kommunale beredskaber.
”Med nye opgaver der skal varetages, samtidig med at vi stadigvæk har de typiske brandmandsopgaver, giver det nogle strukturelle udfordringer. For selvom antallet af brande er faldende, så kan vi jo ikke være mindre klar til at rykke ud, hvis uheldet er ude – vi skal være, og vi er naturligvis, parate. Derfor er der behov for et markant løft af det kommunale beredskab svarende til de ekstra opgaver, der er fulgt med de senere år. Ellers kan jeg frygte, at vi ikke kan levere optimalt, når det bliver nødvendigt.”
Derfor kommer det også som en glædelig nyhed for Danske Beredskaber, at Kommunernes Landsforening vil tage de kommunale beredskabers situation med i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen, der indledes de kommende uger.
”Beredskabet er hele Danmarks katastrofe- og ulykkesforsikring, og det er af stor vigtighed, at det er en forsikring, der har en reel dækning. Derfor glæder det mig meget, at Kommunernes Landsforenings har fastholdt sit fokus på at tilføre de kommunale beredskaber flere ressourcer, ” slutter Bjarne Nigaard.
Du kan læse Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev her, hvor deres syn på sagen uddybes.