6521 kroner. Det er den pris, Midt- og Sydsjællands Brand & Redning fakturerer anlægsejeren, når beredskabet kører til en blind alarm på et ABA-anlæg.
Alene i 2016 kørte Midt- og Sydsjællands Brand & Redning til 469 blinde alarmer. Det svarer til 36 procent af alle udrykninger. På landsplan var 37 procent af alle udrykninger til blinde alarmer i 2016.
Der er med andre ord et stort potentiale for at nedbringe antallet af blinde alarmer. Både fordi det er en stor økonomisk udskrivning, men også fordi de blinde alarmer resulterer i stort ressourcespild og unødig udrykningskørsel.
”Det er et stort apparat, der går i gang, hver gang vi rykker ud – også selv om alarmen er blind, for det ved vi jo ikke, når alarmen går. Enhver udrykningskørsel er samtidig potentiel farlig, fordi vi kører stærkt for at nå frem så hurtigt som muligt. Så set fra vores perspektiv er der altså rigtig mange gevinster at hente ved at forsøge at nedbringe antallet af blinde alarmer,” siger Elias Samsø Larsen, der er beredskabsinspektør i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.
Det rammer alle parter
Det er dog ikke kun beredskabet, der kan se en fordel ved at nedbringe antallet af blinde alarmer. Hele 89 anlægsejere og driftsansvarlige fra både offentlige og private virksomheder havde takket ja til invitationen om at komme til et temamøde om blinde alarmer, som Midt- og Sydsjællands Brand & Redning afholdt på Næstved Brandstation.
For de blinde alarmer – det vil sige automatisk alarmering af brandvæsnet, uden der har været brand eller overhængende fare for brand – er også et stort problem for rigtig mange virksomheder, foreninger og institutioner.
Flemming Månsson er teknisk serviceleder i Vordingborg Kommune. Han oplever med jævne mellemrum, at alarmen går i en af de bygninger, han servicerer, uden at der er brand eller fare for brand.
”Det plejer at være stegeos fra madlavning eller damp fra en elkedel, som får branddetektoreren til at reagere og automatisk tilkalde brandvæsnet. Det er uhensigtsmæssigt, både for beredskabet, der skal rykke ud, men også for os i den anden ende, der betaler regningen og bruger mange ressourcer på eksempelvis at evakuere alle elever og ansatte på en skole.”
De blinde alarmer opstår typisk på baggrund af menneskelige faktorer. Det kan være, at en håndværker er i gang med at svejse, eller at maden brænder på i køkkenet. De blinde alarmer forekommer hyppigst i dagtimerne på hverdage.
I Vordingborg Kommune har servicemedarbejderne arbejdet med at nedbringe antallet af blinde alarmer i flere år – og det har givet gode resultater. Alligevel er Flemming Månsson glad for, at beredskabet sætter fokus på emnet.
”Det er rigtig godt, at vi får det genopfrisket og måske også lige får et par nye fif til ting, vi kan gøre for at forhindre, at alarmen går i gang uden grund,” siger han.
En på opleveren
Kampagnen ”Kan penge gå op i røg?” skydes i gang til nytår og løber frem til midten af 2018. Med kampagnen er det Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings målsætning at nedbringe antallet af blinde alarmer med 20 procent.
”Vi ved, at det er et ambitiøst mål, men vi tror på, at det kan lykkes, fordi vi både sætter fokus på de blinde alarmer internt og eksternt. Første skridt er dagens temamøde, hvor vi forhåbentlig giver anlægsejere og driftsansvarlige lidt stof til eftertanke,” siger Elias Samsø Larsen.
Og stof til eftertanke fik de mange fremmødte fra start. Her simulerede beredskabet nemlig en udrykning til en blind alarm. Fra de store vinduespartier på brandstationens 1. sal kunne deltagerne i temamødet se deltidsbrandmændene komme ilende fra arbejdspladsen til stationen og køre af sted igen med udrykning efter få minutter. På en projektor i mødelokalet kunne man samtidig følge kommunikationen fra vagtcentralen.
”Vi ville gerne vise deltagerne, hvad det kræver af beredskabet, når der går en alarm. Vi kan stå og fortælle og forklare en masse, men det, der i virkeligheden giver det bedste indblik, er at få lov at se det med egne øjne. Og min klare fornemmelse er, at det gjorde indtryk på deltagerne,” siger Elias Samsø Larsen.
Bedre kommunikation fra beredskabet
Helt så hæsblæsende forløb resten af temamødet dog ikke. På dagsordenen var både information fra beredskabet og gode råd fra en ABA-installatør og en ABA-inspektør.
Derudover havde Midt- og Sydsjællands Brand & Redning inviteret en driftsansvarlig til at fortælle om sine oplevelser med at få beredskabet på besøg til en blind alarm. Den driftsansvarlige påpegede blandt andet, at beredskabet skal blive bedre til at kommunikere med de folk, der står ude på stedet, hvor alarmen er gået.
Og netop kommunikationen er noget af det, der er et stort internt fokus på hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, fortæller Elias Samsø Larsen.
”I arbejdet med at nedbringe blinde alarmer vender vi også blikket indad og kigger på, hvordan vi som beredskab kan yde en bedre service over for vores kunder. Vi skal ikke køre hjem igen, så snart vi har konstateret, at der ikke er brand – vi skal selvfølgelig blive og tale med de ansatte om, hvad der skete, og hvordan det kan forhindres en anden gang. Samtidig skal vi lave en målrettet indsats ved at følge op og have løbende dialog med både anlægsejere og driftsansvarlige om udfordringerne.”
Kampagnen fortsætter til midt i 2018. Herefter vil Midt- og Sydsjællands Brand & Redning evaluere kampagnens resultater.