Rekruttering gennem lokalavisen gav gevinst

3. juli 2017

I maj måned tog Nordsjællands Brandvæsen det utraditionelle skridt at gå i lokalpressen for at efterlyse nye medarbejdere til at styrke deltidsbemandingen på beredskabets fem brandstationer.

Det viste sig at være en enkel, men meget effektiv måde at tiltrække nye kollegaer på.

”Vi har på kort tid modtaget over 20 kvalificerede henvendelser, så vi er ganske overvældede over den store interesse,” siger beredskabsinspektør Per Larsen fra Nordsjællands Brandvæsen og fortsætter:

”Det er opløftende at mærke den store opbakning, som findes i lokalsamfundet for beredskabet, og så er vi taknemmelige for det gode samarbejde med pressen.”

Nu skal de nye uddannes

Næste skridt er at uddanne de udvalgte kandidater, der ikke allerede er brandmandsuddannet, så de kan indgå i den daglige vagt.

En brandmandsuddannelse strækker sig sammenlagt over 234 timers undervisning, fordelt mellem 12 timers udvidet førstehjælpskursus, 74 timers grundkursus og endeligt 148 timers funktionsuddannelse indsats over to forløb på i alt fire uger. Hele uddannelsen er med løn.

Tilslutningen har været så stor, at Nordsjællands Brandvæsen i øjeblikket arbejder på at samle et helt hold, som tager uddannelsen sammen.

”Det vil styrke sammenholdet, når man træner sammen med sine kommende kollegaer,” siger Per Larsen.

Stadig plads til flere

Selv med den store tilslutning er der stadig plads til flere hos Nordsjællands Brandvæsen, der især har brug for brandmænd, som kan dække én bestemt type vagter.

”Vi kan altid bruge gode brandfolk, særligt hvis man har mulighed for at møde i dagtimerne på hverdage,” siger Per Larsen og opfordrer interesserede til at rette henvendelse til beredskabet.

For at blive brandmand i Nordsjællands Brandvæsen er det et krav, at man ikke har mere end 4-5 minutters kørsel i bil til brandstationen fra hovedarbejdsplads og eller fra bopæl.

Nordsjællands Brandvæsen har brandstationer i Allerød, Birkerød, Fredensborg, Hørsholm og Nærum.
En deltidsbrandmand i Nordsjællands Brandvæsen tjener i gennemsnit omkring 30.000 kroner om året før skat, afhængigt af antallet af udkald og vagter.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken