Robusthedsligningen: En ligning med flere ubekendte

22. december 2016

Af Niss Skov Nielsen, ph.d. og lektor på Katastrofe- og Riskomanageruddannelsen, Metropol

De fleste har en holdning til, hvad det er at være robust, men når man efterspørger en nærmere definition, har folk ofte svært ved at definere begrebet.

Beredskabsforbundet mener, at et robust samfund er lig med et robust beredskab og robuste borgere, men hvad dækker organisationernes brug af ordet over? Og hvordan stemmer denne definition overens med faglige definitioner? I Danmark, hvor der jævnligt skæres ned på beredskaberne, er det vigtigt at få afklaret, om en reduktion i beredskabet fx kan kompenseres af et mere robust borgerberedskab.

Beredskabsforbundet skriver på sin hjemmeside, at et robust beredskab er i stand til at sikre borgerne tryghed, mens en robust borger er en, der har gennemgået et beredskabskursus. Efter kurset er borgeren samlet set i stand til at forebygge konsekvenser af udefrakommende hændelser for sig selv og andre i husstanden, i stand til at klare sig selv i længere tid efter en indtrådt udefrakommende større ulykke eller katastrofe og i stand til at tilpasse sig uventede ydre påvirkninger. Et robust samfund kræver altså robusthed på både organisationsniveau og individ- og måske husstandsniveau.

Inden for den socialpsykologiske forskningstradition betyder det engelske ord ”robust”, at en person eller genstand har evne til at modstå påvirkninger af den ene eller anden karakter, forstået som påvirkninger der preller af – fx som en mur, der kan modstå regn. Et andet engelsk ord ”sturdy” er i familie med begrebet robust. Sturdy beskriver noget, som ofte også forbindes med det at være robust, nemlig evnen til at tilpasse sig, afbøje eller opsuge og integrere forandringer og påvirkninger på den ene eller anden måde. Et individs robusthed er dermed en personlig egenskab, hvor den enkelte – enten ved at stå imod eller ved at tilpasse sig påvirkninger – er i stand til at klare sig selv.

Robusthed er tæt på at være synonymt med indholdet af begrebet ”resiliens”. I hvert fald som begrebet blev defineret fra begyndelsen. Resiliensbegrebet opstod i 1970erne som en diffus personlig egenskab, der sås hos visse personer, der trods dårlige kår og muligheder alligevel formåede at overleve og tilpasse sig til kravene i hverdagen. Dette har med tiden udviklet sig til tillige at omfatte påvirkninger og støtte fra omgivelser og netværk, således at den enkelte ud fra personlige ressourcer – kombineret med støtte fra omgivelserne – er i stand til at modstå de påvirkninger, vedkommende måtte møde. Altså er begrebet resiliens ændret fra at udgøre en personlig egenskab – svarende til det at være robust – til i dag også at omfatte social støtte i en eller anden form, der sætter den enkelte i stand til at klare påvirkninger, som vedkommende alene sandsynligvis ikke vil kunne modstå.

Inden for organisationslitteraturen er robusthed dels synonymt med evnen til at kunne opretholde evnen til at levere ydelser i samme kvalitet under alle forhold og dels med organisationsstrukturens stabilitetsevne. Resiliensbegrebet udgør samlet set de nævnte robusthedselementer samt sociale dynamikker, fornyelsesevne, omstillingsparathed mv.

Efter behovet for afklaring af, hvad det vil sige at være enten en robust borger eller en robust organisation, melder spørgsmålet sig om ansvarsfordelingen mellem borgerne og beredskabet. Hvor er snitfladerne, og hvem er ansvarlige for hvilke opgaver?

Beredskabsforbundet betragter sig selv som et støttende netværk, der kan medvirke til at forebygge eller afhjælpe, at udefrakommende hændelser får alvorlige konsekvenser for den enkelte og for den enkelte husstand. Det gør de dels ved at ruste borgerne med robust borger-kurser og dels ved at arbejde for at skabe tryghed i befolkningen. En hensigt, som også går igen i Forsvarsministeriets oplæg til beredskabets funktion i det danske samfund. Men det er ikke klart, om de arbejder for at skabe robusthed eller resiliens.

Beredskabet har på den ene side til hensigt at efterleve en række kvalitetssikringskrav til en robust organisation, der er i stand til at forebygge og yde på samme måde hver gang og opretholde kommandostrukturen uanset omstændighederne. På den anden side er det, som nævnt på Beredskabsforbundets og på Danske Beredskabers hjemmeside beredskabets opgave at sikre tryghed i befolkningen, som vil stille krav til beredskabet om at reagere behovsspecifikt i samarbejde med fx individer, borgergrupper og andre instanser, hvilket nærmere vil betyde, at der er tale om et resilient beredskab.

Samlet set er en robust borger ifølge Beredskabsforbundet altså et individ, der har deltaget i beredskabernes robust borger-kurser, hvor man lærer at forebygge og omstille sig til uventede og nye påvirkninger og klare sig selv i længere tid.

Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkelig resilient, man i virkeligheden mener? – da det jo kan diskuteres, hvorvidt der er en snært af social kompetence med i undervisningsudbyttet på robust borger-kurset – hvor man bliver i stand til at forebygge udefrakommende hændelser – også for andre i husstanden. I givet fald er det nærliggende at pege på et uudnyttet potentiale, hvor den mellemmenneskelige lokale samarbejdsevne – jf. resiliensbegrebet – kan inddrages i højere grad til at skabe større tryghed i lokalområder.

Alt i alt er der en del ubekendte i robusthedsligningen. Det vil derfor være ønskeligt at få uddybet tankerne således, at det bliver klart, om og hvor der er tale om robusthed, og hvor der er tale om resiliens. En nærmere begrebsafklaring vil også gøre det mere åbenlyst, hvor snitfladerne er mellem beredskabets og den personlige indsats, og dermed hvordan borgerne i givet fald kan eller skal forbedre egne evner og kompetencer på det personlige og mellemmenneskelige plan.

I tider med jævnlige nedskæringer inden for beredskaberne er dette især vigtigt for at få klargjort, om og i hvilken grad sådanne nedskæringer kan erstattes af personlige tiltag. Og endelig kan en begrebsafklaring tydeliggøre, hvordan potentialet med den sociale dimension eventuelt kan opdyrkes og gøres klarere for den lokale indsats, således at robusthedsligningen i stedet kunne hedde: Et robust samfund er lig med et resilient beredskab og et resilient boligkvarter. Endelig er det relevant at arbejde med, hvordan beredskabets evne til at skabe tryghed blandt borgerne skal fortolkes.

Relaterede nyheder

Man er i redningsberedskabet ikke godt nok rustet til mange af de opgaver, beredskabet står overfor, og udviklingen går lige nu stærkere end beredskaber kan følge med til, lød det i Jarl Vagn Hansens beretning under Danske Beredskabers generalforsamling den 2. juni i Odense. Det har været et helt vildt år, og det bliver endnu […]

Formandens beretning om foreningens virksomhed i beretningsåret 2024-2025 Kære alle Velkommen til den årlige generalforsamling i Danske Beredskaber. Den seneste generalforsamling blev afholdt i Aalborg i september måned, hvorefter bestyrelsen fik følgende sammensætning: Formand Jarl V. Hansen Næstformand Lars Robétjé Sekretær Claus Bo Nielsen Kasserer Diana Sørensen Bestyrelsesmedlem Jakob Vedsted Andersen Bestyrelsessuppleant Kim Wemmelund Tak […]

Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj. De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse […]

Den 3. og 4. juni afholder Danske Beredskaber Årsmøde i Odense. Her vises det nyeste udstyr frem samtidig med at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber mødes på scenen for at debattere beredskabets tilstand.  Nedtællingen til årets store faglige festfyrværkeri og notorisk berømte netværksdage i redningsberedskabet er i den absolut sidste […]

60 procent af udrykninger til grillrelaterede brande skyldes uforsigtig håndtering af gløder og aske. Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert […]

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab kan klare fremtidens opgaver? Det diskuterer et panel med beredskabets minister den 13. juni under Folkemødet 2025. På Folkemødet 2025 er Danske Beredskaber vært for en debat fredag den 13. juni fra klokken 10.00 til 11.00 , hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten […]

Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør. Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af […]

I uge 20 var Danske Beredskaber til Council meeting i FEU og efter tre dage med drøftelser om ledelse og strategi er det besluttet at øge interessevaretagelsen i forhold til EU. Der blev fra den 14. til den 16. maj afholdt Council meeting i Federation of European Fire Officers i Prag med deltagelse af det […]

Saftspændte grønne blade og roligt vejr betyder at brandfaren er begrænset selvom tørkeindekset er højt. Det er altså ifølge Danske Beredskaber helt okay at tænde op i grillen. Selvom DMI melder at Tørkeindekset viser risiko for høj tørke eller forhøjet tørke rundt i landet, så er det ifølge Danske Beredskaber ikke ensbetydende med, at der […]

Den 3. og 4. juni samler Danske Beredskaber de største aktører i det civile beredskab i Odense, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi sikre trygheden tæt på danskerne. Årsmødet i Danske Beredskaber er et samlingssted for hele det danske redningsberedskab, og den 3. og 4. juni 2025 vil der være fokus på alle […]

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab. Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke den 7. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Sirenerne […]

Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned. I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er […]

Det voldsomme strømnedbrud i store dele af Spanien og Portugal, og dele af Frankrig har store konsekvenser. Mister vi på tilsvarende vis strømmen i Danmark frygter man hos Danske Beredskaber, at det vil kortslutte sikringen på sektoransvaret. Forestil dig, at al strømmen forsvinder så du ikke kan få kontakt til din familie, vandhanen løber tør, […]

Afskaffelsen af afgangstidskravet er en håndsrækning til beredskaberne og befolkningen i tyndt befolkede områder, da reglerne letter rekrutteringen af deltidsbrandmænd og frivillige brandfolk. Hos Danske Beredskaber kalder man det en reel håndsrækning til at sikre trygheden tæt på borgerne, så her er man meget tilfredse med, at Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, […]

Danske Beredskaber er den 23. og 24. april vært for Nordisk møde, hvor de nordiske landes foreninger for beredskaber udveksler erfaringer og viden om beredskab. Der udveksles i disse dage på Hovedbrandstationen i København erfaringer og aktuel viden på en lang række strategiske og taktiske områder i relation til det borgernære beredskab, ligesom nye fælles […]

Der er ifølge Danske Beredskaber et klart forbedringspotentiale når det kommer til at brandsikre vores fælles kulturarv, for vi er langt efter vores nordiske naboer i Norge og Sverige. Den 16. april er det ét år siden at Hovedstadens Beredskab gik forrest for at redde Danmarks første fredede bygning, Børsen. En bygning, hvis grundsten blev […]

Danmark står ifølge Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab overfor “det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig”, det var konklusionen efter præsentationen af Nationalt Risikobillede 2025, men hvordan der skal dæmmes op for truslerne ude hos borgerne, gav ministeren og et hyrdebrev til kommunerne ikke svar på. Nationalt Risikobillede 2025 (NRB […]

Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), har 23. april indkaldt Folketingets partier til en drøftelse af afgangstidskravets endeligt og indførelsen af lokale vurderinger som et formaliseret krav. Nu er det snart fem minutter i lukketid for afgangstidskravet på fem minutter, for i et Folketingssvar til Mike Villa Fonseca skriver Torsten Schack Pedersen […]

Brande forårsaget af ukrudtsbrændere var sidste år årsag til over 400 udrykninger. Vær opmærksom og følg tre råd, når du bruger ukrudtsbrænderen. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 402 brande forårsaget af ukrudtsbrændere, hvilket er det højeste antal i fem år. I maj måned toppede antallet med over tre brande om dagen i gennemsnit. – […]

Østjyllands Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning rykker ud til brandslukning på skibe til søs i dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande, og det kræver store kapaciteter til vands, til lands og i luften. Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende otte år, og opgaven skal som de foregående […]

Danske Beredskabers Netværk Ledelse var i uge 13 samlet i Fredericia til temaseminar, hvor netværksstrukturen fik et servicetjek ligesom også de strategiske sigtepunkter blev opdateret. Der skal ifølge Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 iværksættes en “analyse af samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at understøtte fremtidige behov i lyset af de ændrede udfordringer”, […]

’Mød os i uniform’ samlede 29. marts tusinder af voksne og børn på havnen i Kalundborg, da brandvæsenet, politiet, forsvaret, hjemmeværnet og ambulancetjenesten viste, hvem der passer på os.   Vestsjællands Brandvæsen var rigt repræsenteret på arrangementet ’Mød os i uniform’ den 29. marts på havnen i Kalundborg, hvor Forsvar & Beredskab havde samlet repræsentanter […]

Brandfaren er relativt høj over det meste af landet, for selvom det har været koldt i længere tid, så har 178 brande i den knastørre vegetation sat brandvæsenet på hårdt arbejde i marts måned.   Hvis man har planer om at tage ud i naturen de kommende dage, skal man være opmærksom på, at åben […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104