Så er dørene åbnet til Danske Beredskabers Årsmøde 2021

25. august 2021

Udstillerne er klar, gæsterne er kommet, og Nordfyns borgmester, Morten Andersen, samt
Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, har budt velkommen til Danske Beredskabers Årsmøde 2021.

I sin åbningstale pointerede Morten Andersen, at det føltes lidt som første skoledag, hvor der står mange børn og forældre og er spændte på, hvad det er, der venter indenfor, når rejsen begynder mod endnu mere læring og mere udvikling og erfaringsudvekling.

Et redningsberedskab skal følge med tiden
– Redningsberedskabet skal følge med i et stadigt mere komplekst samfund og hurtige forandringer, og netop derfor er årsmødet jo så vigtigt. Fordi det er jo her, at vi på tværs af beredskaber mødes, på tværs af erfaringer, og endda på tværs af lande, lød det fra Morten Andersen.

Rekordstort antal udstillere
Jarl Vagn Hansen glædede sig i sin åbningstale over, at det igen er muligt at afholde årsmøde trods corona, og at det er lykkedes at få 75 udstillere med om bord:

– Vi kan i år melde om et rekordstort antal udstillere. Det er supergodt, og det er med til at sikre årsmødet, som reelt står på to ben. Det ene ben er de faglige debatter. Det andet ben er den store udstilling.

Årsmødet løber af stablen onsdag den 25. august til og med torsdag den 26. august 2021 i Odense Congress Center. Her vil det være muligt at besøge op mod 75 messestande, overvære paneldebatter, foredrag og demonstrationer af materiel over de kommende to dage.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken