Sådan sikrer du, at dine pointer når ud til alle

25. november 2024

Den 9. december afholder Danske Beredskaber workshop om opbygning af undervisning og præsentationer – du kan stadig nå at melde dig til.

Vil du gerne forbedre dine undervisnings- og formidlingsevner på en nem og simpel måde?

Er du underviser, instruktør, oplægsholder, ansat i en uddannelsesafdeling, AMR, TR eller noget helt tredje i beredskabet, hvor formidling er i dit fokus? Så er denne workshop noget for dig.

I beredskabet er det afgørende, at vi kan undervise og formidle vores viden på en effektiv og engagerende måde – både til vores kolleger og til offentligheden.

På denne workshop lærer du at bruge et kraftfuldt værktøj til at opbygge undervisning og præsentationer. Med værktøjet kan du strukturere dine undervisningsforløb og præsentationer, så de både er informative, engagerende og tilpasset deltagernes behov.

Inspireret af undervisningsmetoden 4MAT kan du ved at stille dig selv 4 simple spørgsmål blive i stand til at planlægge og strukturere motiverende undervisning – på en nem måde hver gang.

Uanset om du underviser kolleger i beredskabet, elever eller offentligheden, vil modellen være et brugbart redskab i dit arbejde.

Underviseren på workshoppen er Jesper Stenbakken. Jesper arbejder til dagligt med formidling og har massiv erfaring med udvikling af undervisere i forskellige sammenhænge både i og udenfor beredskabet.

Workshoppen afholdes på Roskilde Brandstation Gammel Vindingevej 10, 4000 Roskilde

Der er gratis parkering.

PRIS

Medlemmer: 650 kr. inkl. forplejning ex. moms

Ikke-medlemmer: 800 kr. inkl. forplejning ex moms.

Tilmelding kan ske via linket her

Workshoppen afholdes også den 29. januar i Horsens – tilmelding kan ske via linket herover.

Relaterede nyheder

Den 1. december er nordisk røgalarmdag, hvor du kan gøre det til en vane at tjekke, om din røgalarm fungerer. Søndag den 1. december er det nordisk røgalarmdag. Det er dagen, hvor du på en enkel måde kan sikre brandsikkerheden derhjemme ved at tjekke, om røgalarmerne virker, som de skal. Brandvæsenet rykker årligt ud til […]

Beredskabsforliget skal dække hele redningsberedskabet, for ellers kan vi ikke passe på hele Danmark, lyder det fra Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber. Lige om lidt får vi et beredskabsforlig i Danmark, og hos Danske Beredskaber ønsker man sig mere end noget andet, at forliget kommer til at tage hensyn til hele redningsberedskabets behov. -Den […]

Julen nærmer sig, men årets kolde måneder er højsæson for brande. Gå derfor aldrig fra levende lys og vær opmærksom i køkkenet, når du tilbereder mad. En røgalarm i julestrømpen den 1. søndag i advent kan være med til at sikre julen, for når der skrues op for brugen af levende lys, og julemaden skal […]

Få nyhedsbrev i indbakken