Luften er tæt i det lille mødelokale. Langs væggene står de politifolk, brandmænd og paramedicinere, der ikke var så heldige at få en plads ved bordet midt i rummet. Alle i fuld uniform. Alle i fuld koncentration og med øjnene stift rettet mod en af politiets udsendte, der briefer hele holdet.

”Det er en stille og rolig dag. Ingen bekymringer, måske lige ud over, hvilken kage vi skal have til kaffen. Og så skal jeg huske at fortælle, at der er en kraftig vind fra syd,” siger politimanden og sender mandskabet ud på opgave med et lille smil på læben.

Det varer dog ikke længe, før hele holdet igen har fundet den alvorlige mine frem. For alarmen er gået. Flystyrt i lufthavnen med 83 passagerer ombord. Det brænder voldsomt, og flere er sårede. Nu skal samarbejdet mellem politi, beredskab og sundhedspersonalet stå sin helt store prøve.

Et modelfly og en legetøjsbil

På et bord i kælderen under lufthavnen ligger en stor træplade. På pladen er tegnet veje, græsområder og landingsbaner. En række politi- og brandbiler i ministørrelse står parkeret i en garagebygning i den ene ende af pladen, klar til at gå i aktion. I den anden ende befinder det brændende modelfly sig.

Med andre ord sker samarbejdsøvelsen i Roskilde Lufthavn langt fra den virkelige landingsbane og fly i de rigtige dimensioner. Øvelsen er derimod en planspiløvelse, hvor alt foregår på et ’trafiktæppe’ med modelfly og legetøjsbiler, som bedst af alt passer ind i et velassorteret børneværelse.

”Det gode ved planspiløvelserne er, at vi kan lave dem regelmæssigt, fordi de ikke kræver ret meget af vores omgivelser. Nogen gange har vi bare taget et luftfoto og lagt det ned på bordet og leget med biler der. Så det behøver i virkeligheden ikke være særlig besværligt,” siger Elias Samsø Larsen, der er indsatsleder hos Østsjællands Beredskab.

Men selv om øvelsen for udeforstående godt kan minde om en god leg med biler, er situationen dybt alvorlig for hele holdet, der er med på dagens øvelse. For både politi, sundhedspersonale og beredskab er øvelserne den eneste måde at træne de hændelser, som ikke sker hver dag, men som kræver timing, samarbejde og stor koncentration.

”Når jeg kører som indsatsleder til daglig, er der ikke brug for mine kompetencer som indsatsleder på samme måde til de hverdagshændelser, vi er ude til. I dag fik jeg en opgave, hvor jeg blev presset lidt, og det var rigtig dejligt at få børstet lidt støv af,” siger Elias Samsø Larsen.

Et samarbejde i verdensklasse

De første på skadesstedet er naturligvis lufthavnens eget brandvæsen. Indsatsleder Fly videregiver de første meldinger om hændelsens omfang over radioen.

Kort efter ankommer Indsatsleder Brand sammen med sine folk. I dag er det Elias Samsø Larsen fra Østsjællands Beredskab, der trækker i beredskabets røde indsatsledervest og styrer slagets gang med hård hånd. Sammen med Indsatsleder Fly danner han sig hurtigt et overblik over situationen og begynder at tilkalde mere mandskab. Samtidig udnævner han Indsatsleder Fly til skadestedsleder.

Hver person på holdet får udleveret en lille brik, som symboliserer den rolle personen har under indsatsen. Politimænd, læger og paramedicinere ankommer til skadesstedet og lægger hver sin brik på den store spilleplade, der fylder det meste af kælderrummet.

Herefter briefer Elias Samsø Larsen dem. Indsatslederen fra både brand, fly, sundhed og politi taler sammen og lægger en plan. Det hele virker meget koordineret. Næsten som en teaterforestilling, hvor skuespillerne kender hinandens replikker til perfektion. Der er ingen tvivl om, hvem der gør hvad.

”Samarbejdet fungerede virkelig godt på tværs af sektorerne under øvelsen i dag. Det var det, vi skulle træne, og derfor er det selvfølgelig rart, når det så bare kører, som det skal,” siger Elias Samsø Larsen.

Altafgørende med god kommunikation

I næsten to timer arbejder mandskab fra både politi, beredskab og sundhed på at redde passagerer ud, slukke brand og koordinere den videre indsats med blandt andre Havarikommissionen, som også er en del af dagens øvelse.

Undervejs er indsatslederne fra de forskellige sektorer i tæt kontakt. Det er netop kommunikationen, der er i fokus i en øvelse som denne, hvor opgaverne er teoretiske og ikke skal udføres i praksis.

Der er behov for, at alle vigtige informationer bliver videregivet til de mennesker, de er relevante for, fortæller Elias Samsø Larsen.

”Jeg er rigtig dygtig til at slukke ildebrand. Men hvis jeg ikke får talt sammen med politimanden, og han rent faktisk ved, at branden skyldes en bombeeksplosion, og at der er flere bomber ombord, så er det noget skidt, at jeg ikke får det at vide, for den information er vigtig for mig,” siger han og fortsætter:

”En anden vinkel kunne være, at hvis der er en smule røg inde i kabinen, så må ambulancefolkene ikke gå derind, fordi de ikke må færdes i røg uden beskyttelsesudstyr. Og hvis jeg ikke fortæller sundhedsberedskabet, at mine folk melder tilbage, at der sidder så og så mange personer derinde, så står de i uvished om, hvor mange der er derinde, og hvor mange af dem, der har brug for hjælp.”

Ros for samarbejde

Da branden er slukket, og alle passagerer er reddet ud, er øvelsen slut. Hele holdet samles i mødelokalet og gennemgår hændelsens forløb, hvor der er store roser for det gode samarbejde. Samtidig er der nogle læringspunkter, som hver sektor kan tage med hjem og arbejde videre på.

”For min del var der et læringspunkt i det her med at opdele skadesstedet, så jeg får fordelt ledelseskompetencerne ud til flere. Normalt, når man har en uheld i et stort geografisk område, kan det være svært for indsatslederen at overskue det hele selv – og derfor udpeger man som oftest nogle skadestedsledere, som tager sig af forskellige områder. I det her tilfælde udpegede jeg ret hurtigt indsatslederen fra lufthavnen som skadestedsleder, men det var ikke nok. Jeg skulle have haft flere til at hjælpe mig,” siger Elias Samsø Larsen.