Tilmeldingen til Danske Beredskabers Årsmøde åbner i april

23. marts 2021

Danske Beredskabers Årsmøde 2021 bliver et brag af en messe. Efter et 2020 uden den traditionsrige messe ser vi frem til den 25. og 26. august at tage imod de mange interesserede gæster, der har set frem til igen at samles og mødes med kollegaer og forretningsforbindelser.

Vi holder naturligvis løbende øje med samfundsudviklingen, men lige nu er det vores klare håb, at Årsmødet 2021 kan gennemføres.

Messen afvikles i Odense Congress Center, og strækker sig over to dage og kombinerer udstilling og beredskabsfaglige foredrag og oplæg, hvilket giver en unik mulighed for faglig sparring og for opbygning/vedligeholdelse af netværk.

Danske Beredskabers Årsmøde er den største beredskabskonference på dansk jord, og har de seneste mange år huset op mod 1.000 besøgende og 70 messestande. Danske Beredskabers Årsmøde har ligeledes tradition for både at tiltrække danske og udenlandske deltagere og udstillere.

Deltagerlisten tæller blandt andet de 28 kommunale redningsberedskaber, Danske Beredskabers interessemedlemmer samt firmaer, der sælger materiel og ydelser til brand og redning.

Hvis I ønsker at deltage i Danske Beredskabers Årsmøde 2021, skal I være opmærksomme på følgende datoer:

  • Tirsdag den 6. april kl. 09.00 åbner vi for registrering af stand
  • Tirsdag den 13. april kl. 09.00 åbner vi for køb og valg af stand
  • Onsdag den 28. april åbner vi for tilmeldingen som medlem, ikke medlem og udstiller.

 

Du kan læse mere om Danske Beredskabers Årsmøde 2021 på vores Årsmøde-hjemmeside Danske Beredskaber Årsmøde – det er ligeledes her, at tilmeldingen til Årsmødet foregår.

Vi glæder os til at tage imod jer til Årsmødet!

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken