Trekantområdets Brandvæsen i opløb om international hæder

3. november 2016

Hændelsen anses for at være den største og mest komplicerede opgave, som brandmandskabet er rykket ud til. Nu kan alle bakke op om brandmændene ved at stemme på dem på nettet.

Conrad Dietrich Magirus Award uddeles årligt for at hylde de opgaver, brandvæsner og brandmænd løser for samfundet. Hvert år nomineres 10 brandvæsner til den internationale pris.

Trekantområdets Brandvæsen er det eneste danske brandvæsen, der er nomineret. Med i opløbet er også brandmandskaber fra blandt andet Brasilien, Ecuador og Italien, som i 2016 er rykket ud til alt fra jordskælv til farlige brande med giftige dampe.

awardTrekantområdets Brandvæsen er nomineret på baggrund af hændelsen på Fredericia havn, hvor en stor tank med flydende gødning kollapsede. Ulykken, der udviklede sig til en storbrand med eksplosionsfare, blev den hidtil største og mest komplicerede opgave for Trekantområdets Brandvæsen. 480 brandmænd var fire dage om at få branden under kontrol.

“I Trekantområdets Brandvæsen er vi glade og stolte over at være blandt de ti brandvæsner på verdensplan, som et dommerpanel har udvalgt til at kæmpe om den fine hæder. Vi ser nomineringen som et skulderklap til vores brandmænd – men også som en generel anerkendelse af alle brandmænd i Danmark, der stiller sig til rådighed, når samfundet har brug for hjælp,” siger Søren Ipsen, der er viceberedskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

Ud over æren og en statuette modtager det vindende brandmandskab en rejse til USA med blandt andet et besøg hos det berømte brandvæsen i New York.

Alle, der vil være med til at støtte TrekantBrands nominering, kan afgive deres stemme her.

Afstemningen er åben frem til den 11. december 2016.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken