Vi er nødt til at brandsikre danmarkshistorien

30. september 2016

Det var elektricitetsfejl i en tørretumbler, der var skyld i, at Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden. Det viser Nordjyllands Politis brandtekniske undersøgelser.

Yderligere brandsikring af hotellet havde på grund af bygningens særlige konstruktion og de konkrete omstændigheder ved branden formentlig heller ikke kunnet redde træbygningen i det specifikke, meget uheldige tilfælde. Omstændighederne for branden betød dermed, at det historiske badehotel ikke stod til at redde.

Øget brandsikkerhed gør en forskel

På få år har Danmark mistet en række historiske bygninger, der ligesom Svinkløv Badehotel er brændt ned til grunden eller har lidt store skader. Det drejer sig blandt andet om Holsteins Palæ, KB Hallen, Frihedsmuseet og Sparresholm Slot.

For mange af de gamle bygninger gælder det, at sikkerheden ikke er forbedret, siden bygningen blev grundlagt. Det skyldes, at den nuværende lovgivning ikke stiller krav til, at de gamle bygninger indrettes med eksempelvis automatiske brandalarmeringsanlæg (kaldet ABA), røgalarmer eller sprinkleranlæg.

De manglende sikkerhedsforanstaltninger betyder, at risikoen for brand og alvorlige skader er stærkt forøget.

”Helt generelt vil de mest simple foranstaltninger være givet godt ud, fordi vi ofte ser, at det er for sen alarmering til beredskabet eller manglende sprinkleranlæg i bygningen, som ender med at få afgørende betydning for brandens udfald,” siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Brug for konkrete målsætninger

I begyndelsen af året overrakte Danske Beredskaber sit bud på en national forebyggelsesstrategi til forsvarsministeren, som foreningen har formuleret i samarbejde med en række andre organisationer.

I forebyggelsesstrategien, der har fået navnet Brandsikkert Danmark, er en af de helt konkrete målsætninger netop at undgå tab af uerstattelige kulturhistoriske værdier.

Den målsætning bør ligeledes fremgå af den kommende nationale forebyggelsesstrategi, som forventes at være færdig i løbet af efteråret. Det mener sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

”Gode intentioner er der nok af, når det handler om brandsikkerhed. Men hvis vi skal skabe resultater, kræver det, at vi skrider til handling og formulerer konkrete målsætninger for brandsikkerheden, der kan skabe grundlag for arbejdet i beredskaberne. Det kan vi se, at man gør i vores nabolande, eksempelvis i Norge, der har en konkret strategi til at bevare kulturarv. Det mener vi godt vi kan lære af, så vi brandsikrer vores fælles danmarkshistorie,” siger Bjarne Nigaard.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken