Søg
Close this search box.

Christian Sjørlund Bonnett er Årets Forebygger

8. marts 2024

Den der har viljen, evnen og motivationen har også en pligt til at videndele, og det har Årets Forebygger 2024 gjort i stor stil, lød det i motivationen fra Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber, da prisen som Årets Forebygger 2024 blev uddelt til Christian Sjørlund Bonnett, Beredskabsinspektør fra Beredskab 4K under Forebyggelseskonference 2024 den 7. marts på Munkebjerg Hotel ved Vejle.

Christian Sjørlund Bonnett har høstet stor ros for ivrigt at dele sin store viden på i beredskaberne, i forhold til Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder, og for sin måde at afvikle brandsyn på.

Både fra kolleger og driftsansvarlige lyder det om prismodtageren, at han altid er forberedt til fingerspidserne, kan omsætte lovtekst til forståeligt dansk – og netop i et omfang, der giver værdi på det konkrete brandsynsobjekt.

Men vigtigst af alt, lød det i motivationen fra Jarl Vagn Hansen, så går Christian Sjørlund Bonnett til sine opgaver med en seriøsitet og stolthed over for det fag, han arbejder med.

Fra prismodtageren lød der i forbindelse med prismodtagelsen en opfordring til, at man rundt på brandstationerne gør mere ud af at hjælpe hinanden på tværs af beredskaberne.

-Tak for daglig sparring, jeg synes det er vigtigt at sparre på tværs af beredskaberne og vi kan godt blive meget bedre til på daglig basis, at udbrede al vores viden om brandforebyggelse, lød det fra Christian Sjørlund Bonnett fra Beredskab 4K.

Relaterede nyheder

Beredskabets nye minister Torsten Schack Pedersen (V) holder festtalen når Årsmødet for Danske Beredskaber sætter ild til Aalborg den 10. og 11. september, og så venter der deltagerne et stærkt fagligt program med fokus på Cyber-trusler og bagsiden af den grønne omstillings-medalje. Årsmødet i Danske Beredskaber er den største beredskabskonference på dansk jord og har […]

Torsten Schack Pedersen, Danmarks nye minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, har takket ja til Danske Beredskabers invitation til at holde festtalen under Årsmødet i Danske Beredskaber, der finder sted på havnen i Aalborg den 10. og 11. september. Selv om det er Danske Beredskaber der arrangerer Årsmødet, så er både Beredskabsstyrelsen, Falck, Beredskabsforbundet, Rigspolitiet og […]

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har i en orientering til Folketinget bedyret, at regeringen forventer at afgangstidskravet på fem minutter vil blive ophævet omkring årsskiftet, og det er en beslutning, der møder fuld opbakning fra Danske Beredskaber. Forsvarsministeriet lægger i et brev til Folketinget op til, at det nuværende afgangstidskrav på fem minutter for redningsberedskabet […]

Få nyhedsbrev i indbakken