Fredericia inviterer beredskaber til takkefest efter brand

11. februar 2016

Hundredevis af kommunale brandmænd deltog i slukningsarbejdet på Fredericia Havn, da flere olietanke brød i brand og udviklede sig dramatisk til en af de største brande i nyere tid.

Fredag bliver den store indsats fra beredskabernes side hyldet ved et arrangement i Fredericia Idrætscenter. Her er alle involverede i både sluknings- og oprydningsarbejdet inviteret til at modtage et tak fra byrådet i Fredericia.

”Jeg skriver for at takke for indsatsen i forbindelse med den store brand på Fredericia Havn 3. februar. Kun takket være en hurtig og professionel indsats og et overvældende opbud af hjælp fra Jylland, Fyn og Nordtyskland lykkedes det at få kontrol over branden. I var med til at sikre at branden kun forårsagede materiel skade. Det skylder vi jer stor tak for,” skriver Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard, i invitationen.

Et stort tilløbsstykke

Hos Trekantområdets Brandvæsen, der koordinerede indsatsen under branden i Fredericia, er man glad for den byrådets gestus og ser frem til at deltage i arrangementet.

”Det er noget, alle glæder sig til. Det er et stort tilløbsstykke,” siger bestyrelsesmedlem i Danske Beredskaber, Søren Ipsen, der til daglig er viceberedskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

Det er dog endnu uvist, hvor mange der deltager i arrangementet i morgen, fredag, da der ikke er bindende tilmelding.

Arrangementet i Fredericia Idrætscenter begynder fredag den 12. februar klokken 15. Der vil være en pølse samt øl og vand til de fremmødte.

Læs borgmester Jacob Bjerregaards invitation til arrangementet her.

Relaterede nyheder

Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en finanslovsaftale, der ifølge Danske Beredskaber ikke kommer til at levere den nødvendige kapacitet til beredskabet. Verden omkring os er i forandring, og der er derfor behov for at skabe varige forandringer i Danmark, så vi bliver godt rustet til fremtiden. Sådan lyder forordet til […]

Simon Kollerup blev den 10. oktober valgt som ny præsident for flere tusinde frivillig i Beredskabsforbundet – den 13. november blev indsættelsen fejret af ministre og ledere fra beredskabet. Danske Beredskaber var den 16. november med ved den officielle indsættelse af Simon Kollerup som ny præsident for Beredskabsforbundet, for der er en hel del frivillige […]

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Få nyhedsbrev i indbakken