Danske Beredskaber til møde med ministeren

30. september 2024

Bestyrelsen i Danske Beredskaber har den 30. september været til møde med Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab for Venstre.

Under mødet på ministerens kontor forklarede Jarl Vagn Hansen, Lars Robetjé og Jakob Vedsted Andersen ministeren om vigtigheden af, at der i forbindelse med et kommende forsvarsforlig er fokus på det borgernære beredskab, som de 29 kommunale beredskaber værner om, og at det er vigtigt, at inddrage fagekspertisen i det politiske arbejde, der lige nu pågår.

-Mødet mellem Danske Beredskaber og Torsten Schack Pedersen er starten på en dialog om, hvordan vi kan styrke den lokale hjælp til borgerne, der er helt afgørende i en krisesituation. Hos Danske Beredskaber har vi lovet ministeren, at vi står klar med faglige input i det videre arbejde med beredskabsforliget, og ministeren lovede at tage imod den udstrakte hånd, siger Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber efter mødet.

Weekendens massive regnfald i det sydlige Jylland, og de komplikationer klimahændelser medfører for både borgerne og beredskabet blev også vendt på mødet, ligesom Danske Beredskaber også gjorde opmærksom på de udfordringer den grønne omstilling, cybertrusler og udviklingen af byerne giver for beredskabet tæt på borgerne, ligesom man i Danske Beredskaber pointerede, at beslutninger omkring det samlede danske beredskab skal ske på et oplyst grundlag, fx ud fra en analyse af de reelle behov.

#beredskabet #danskeberedskaber #beredskabsforlig

Relaterede nyheder

I vintermånederne vil brandkadetter i alderen 13 til 18 år banke på hos ældre og udsatte borgere for at tilbyde opsætning af gratis røgalarmer. Målet er at mindske antallet af dødsbrande i danske hjem.  Hver fjerde dansker har ikke opsat en røgalarm i hjemmet, men det forhold arbejder brandkadetter fra Unge i Beredskabet over hele […]

Netværk Operativ under Danske Beredskaber afholdt 12. november temaseminar, hvor deltagerne delte erfaringer fra komplicerede indsatser. Ved det Netværk Operativs seminar den 12. november blev der delt erfaringer omkring hændelser forbundet med bla. udrulningen af grøn energi, så kollegaerne over hele landet kunne få inspiration og nye tilgange til løsninger på de nye type dilemmaer, […]

I Danmark er vores krisestyringssystem bygget op om særligt ét væsentligt princip; sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, også har ansvaret for den samme opgave i en krisesituation. Altså at alle myndigheder har ansvaret for kriseberedskabet i deres egen sektor. Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer […]

Få nyhedsbrev i indbakken