Vedligeholdelsesuddannelse for indsatsledere er kommet godt fra start i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

12. september 2019

Det er langt fra hverdagskost for landets indsatsledere at skulle varetage større og længerevarende hændelser. Alligevel er det uhyre vigtigt, at indsatslederne kan bevare overblikket og har styr på værktøjskassen den dag, der opstår en stor brand, en flyulykke eller et kemikalieuheld.

Tidligere har indsatsledernes vedligeholdelsesuddannelse været sidestillet med den efter- og vedligeholdelsesuddannelse, som alle brandmænd skal igennem med 12 årlige øvelser. Men fra i år skal indsatsledere i de kommunale beredskaber gennemgå en særskilt vedligeholdelsesuddannelse, som er skræddersyet til dem og de kompetencer, indsatslederne hele tiden skal have i frisk erindring.

Hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning har man været i gang med at implementere den nye vedligeholdelsesuddannelse for indsatsledere siden nytår. Og de første tilbagemeldinger fra kursisterne er, at vedligeholdelsesuddannelsen er et rigtig godt tiltag, fortæller Elias Samsø Larsen, der er beredskabsinspektør og en af uddannelsesplanlæggerne hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

”Formålet med uddannelsen er at vedligeholde og videreudvikle indsatsledernes beredskabsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer. Vores indsatsledere er utrolig positive over den nye vedligeholdelsesuddannelse og giver udtryk for, at det gør en stor forskel i deres arbejde, at de løbende får genopfrisket deres kompetencer. De føler, at de får noget nyt med hjem, også selv om vi jo egentlig blot repeterer allerede kendt stof.”

Lokalt tilrettelagt uddannelse

Vedligeholdelsesuddannelsens forløb strækker sig over tre år. I løbet af de tre år skal indsatslederne gennemføre tre dages uddannelse hos Beredskabsstyrelsen i Tinglev og 12 timers uddannelse årligt i egen beredskabsenhed.

Hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er de 12 timers uddannelse årligt i egen beredskabsenhed fordelt på én undervisningsgang á tre timer i hvert kvartal. Undervisningen veksler mellem teoriundervisning og planspil, og undervejs bliver beredskabets holdledere samt andre sektorer inddraget i undervisningen for at træne det tværgående samarbejde.

”Senere i år har vi blandt andet planlagt en planspiløvelse sammen med det præhospitale beredskab, hvor vi skal træne opbygning af skadested, fordeling af ressourcer og blive klogere på, hvilke forventninger de præhospitale ledere har til os. Næste år har vi en øvelse med kemisk beredskab og året efter en øvelse med politiet, så vi kommer hele vejen rundt,” siger Elias Samsø Larsen.

I september måned afholder beredskabet den tredje undervisningsgang i år. Undervisningen foregår i beredskabets inddelte distrikter og omfatter både indsatsledere og holdledere. Temaet for undervisningen er samspilstræning, og meningen er, at indsatsledere og holdledere fra hvert distrikt skal træne deres samarbejde under skadestedsopbygningen og i de forskellige indsatsfaser.

Temaerne for hver undervisningsaften spænder vidt og er tilrettelagt efter lokale forhold og lokale objekter. På den måde bliver indsatslederne klædt bedst muligt på til at løse de hændelser, der med størst sandsynlighed kan opstå i beredskabets dækningsområde, fortæller Elias Samsø Larsen.

”I vores område vil vi formentlig aldrig komme til at opleve en større passagerflyulykke, og derfor giver det ikke mening, at vi øver os i at håndtere mange tilskadekomne i en flyulykke. Til gengæld har vi mange små flyvepladser, hvor der kan ske ulykker med mindre fly. Derfor skal vi selvfølgelig træne vores indsatsledere i at kunne håndtere en flyulykke, men scenariet vil blive tilpasset de lokale forhold.”

Fokus på nye værktøjer

Selv om indsatslederne som udgangspunkt undervises i kendt stof under vedligeholdelsesuddannelsen, er der også behov for, at de følger med tiden og bliver dus med nye teknologier og værktøjer, der kan hjælpe dem til at få bedre overblik under en hændelse.

Lige nu arbejder mange beredskaber med værktøjer som taktisk møde, taktisk skema og taktisk tavle under indsatser som en del af den tekniske ledelse på skadestedet. Værktøjerne bruges af indsatslederen til at sætte mål og delmål for den enkelte indsats. For selv om det overordnede mål under en brand altid er at redde eventuelle skadelidte ud og få slukket flammerne, kan der med fordel laves sekundære mål som eksempelvis at forhindre vandskade i den resterende del af en bygning – til gavn for både beboere og samfundet som helhed.

De nye værktøjer skal også implementeres hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der blandt andet træner brugen af dem under vedligeholdelsesuddannelsen.

”Vi har fokus på teknisk ledelse og tager udgangspunkt i de nye termer, når vi har øvelser. Det betyder, at vi for eksempel har øvelser, hvor vi bruger mindre tid på at evaluere selve indsatsen og mere tid på at tale om, hvordan det taktiske møde mellem holdlederen og indsatslederen forløb,” siger Elias Samsø Larsen.

Når indsatslederne har gennemført vedligeholdelsesuddannelsen for 2019 til 2021, begynder et nyt forløb på tre år, hvor de igen skal have tre dages uddannelse hos Beredskabsstyrelsen i Tinglev og 12 timers uddannelse årligt i egen beredskabsenhed.

”Implementeringen af vedligeholdelsesuddannelsen har betydet, at vi har fået skabt en ensartning i niveauet hos vores indsatsledere. Det har styrket vores organisation og givet os et fælles udgangspunkt at arbejde ud fra,” siger Elias Samsø Larsen.

Relaterede nyheder

Har du også tyvstartet sommeren ved at tænde op i grillen? Så er der nogle ting, du bør være ekstra opmærksom på, lyder opfordringen fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.  Sommeren er endelig på vej. Og mens du finder koldskål, solbriller og parasol frem, er det også en god idé at sætte dig ind i, hvordan […]

Udviklingen af et redningsberedskab, der kan håndtere trusselsbilledet i 2026, er i fuld gang ude på de danske brandstationer, og helt centrale er de regionale operationscentre, når større hændelser kompromitterer trygheden tæt på danskerne. Synspunkt af Rasmus Storgaard, Beredskabsdirektør i Beredskab Øst (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner) Rapporten om taktskiftet af Danmarks redningsberedskab […]

Lolland-Falster Brandvæsen bliver i 2027 en del af Regionalt Operationscenter Øst, der håndterer alarm- og disponeringsopgaver for en række sjællandske beredskaber. Målet er at styrke Lolland-Falster Brandvæsens evne til at håndtere både daglige hændelser, store komplekse indsatser og katastrofesituationer. Lolland-Falster Brandvæsen dækker mere end 1.800 km² og over 600 kilometer kystlinje. Området rummer blandt andet […]

VIDEO: Brandkadetter fra Midtjysk Brand & Redning spiller hovedrollerne i DR – DR Ultra serien MOD ILDEN der har premiere som streaming-serie den 11. maj. Tirsdag den 5. maj kunne Abbas, Bertil, Ronja og Melat til forpremieren se sig selv på det store lærred i Bio Silkeborg i forbindelse med den nationale beredskabsuge. MOD ILDEN […]

Uge 19 er for første gang i Danmark udnævnt til national beredskabsuge. Danske Beredskaber opfordrer alle danskere til at bruge muligheden til at gøre sig endnu bedre klar til krisen – for den kommer. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber. Kort tid inden folketingsvalget blev udskrevet, udnævnte beredskabsministeren den kommende uge 19 til national Beredskabsuge. […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke onsdag den 6. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. […]

En ny virkelighed kalder på et mere holistisk syn på beredskab og styrket samfundsrobusthed. Forsikring og Pension stod den 27. april på Christiansborg bag arrangementet ”Sammen skaber vi et robust og trygt samfund”, med paneldeltagere fra Røde Kors, PFA Pension, TrygFonden. Medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen fra Venstre indledte med at fortælle, at Danmark står […]

De kommunale beredskabers aktiviteter i beredskabsugen Totalberedskabet skal medvirke til en ny og stærkere beredskabskultur, hvor alle dele af samfundet er bevidste om deres rolle i fællesskabet. Derfor lancerer Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab en beredskabsuge, som afholdes i uge 19. Beredskabsugen har af den afgående minister fået overskriften: ”Vi er der for Danmark”, og […]

På Danske Beredskabers CO2-temadag var der gode læringspunkter for alle deltagerne – både hvad angår det forebyggende arbejde og det operative spor. DNV´s (Det Norske Veritas) undervisere gjorde et fint stykke arbejde under Danske Beredskabers CO2-temadag i Odense den 21. april, hvor der blev spurgt ind til de kommunale redningsberedskabers erfaringer og kendskab til CO2, […]

Et cykelbatteri startede den 7. april en boligbrand, hvor et hus og en hund gik til grunde, mens familien nåede ud. For brandvæsenet er batterier i hjemmet et stigende problem.    Batteribrande i hjemmet er i stigende grad en udfordring, der møder brandfolk over hele landet, og batterier til elcykler er det enkeltprodukt med mindre […]

Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 456 brande forårsaget af ukrudtsbrændere. Det er en stigning på 26 procent på bare fem år. De høje tal vil Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber nu luge ud i. Den er effektiv til at fjerne ukrudt. Desværre er den også effektiv til at starte en brand. Hvert år rykker brandvæsenet […]

Skal du brænde ukrudt i påsken, så se med her Hvert år er brug af ukrudtsbrændere årsag til mere end 400 brande, som brandfolk over hele landet rykker ud for at slukke – og alt for ofte ender ukrudtsbrændingen med at der går ild i huse og skure. Men, det kan du undgå ved at […]

BeredskabSmart fra Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet tilbyder praksisnære workshops for ungdomsskoler og 9.-klasser med fokus på at styrker unges viden, handlekompetencer og mentale robusthed i mødet med kriser. _ Vil du være klar, hvis en krise rammer? _ Det spørgsmål stiller Danske Beredskaber og Unge i Beredskabet lige nu til ungdomsskoler og 9.-klasser […]

Danske Beredskaber præsenterede på Forebyggelseskonferencen en ny fodboldtrøje, der er blevet lavet i forbindelse med med en indsamling på Fodboldtrøjefredag. Vi er i Danmark 6.571 brandfolk – heraf 1.553 heltidsansatte, 3.976 deltidsansatte og 1.042 frivillige brandfolk som står klar til at trække i branddragten for at sikre trygheden tæt på danskerne. Den 6. marts bytter […]

Ida Miranda Farsangi fra Brandforebyggelse i Beredskabsstyrelsen blev den 5. marts kåret til årets forebygger under Danske Beredskabers forebyggelseskonference. Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgaver som følger af blandt andet klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede og den teknologiske udvikling stiller store krav til redningsberedskabets materiel – og stiller […]

Beredskabet er ikke – og bliver aldrig – kompenserende for manglende eller uklare regler. På Danske Beredskabers forebyggelseskonference den 5. marts var 160 af Danmarks brandforebyggere samlet i Vejle for at dele viden om forebyggelse, og som opstart på konferencen gav Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, en opdatering på den aktuelle beredskabspolitiske situation, hvor […]

Mere velfærd, et renere miljø eller et stærkt totalberedskab? De politiske mærkesager er mange, og først når en ny regering træder sammen efter valgdagen den 24. marts ved vi, om det nye folketing vil prioritere beredskabet frem for mange andre samfundsgoder. I Danske Beredskaber mener vi, at uanset hvordan valget falder ud, så skal der […]

Børn og unge lever i en tid præget af global uro, misinformation, klimaforandringer og hændelser, der skaber bekymring og afmagt. Et nyt projekt skal give handlekraft og håb. Hos Unge i Beredskabet venter et spændende 2026, hvor ildsjælene bag Danmarks 42 brandkadetkorps skal medvirke til at styrke handlekraft og robusthed hos landets øvrige unge. Der […]

Beredskab og samfundssikkerhed er en topprioritet for regeringen lød det den 23. februar fra beredskabsministeren, da KL præsenterede 10 forslag til et dansk totalberedskab. Fredag den 20. februar lancerede ministeren for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen et nyt koncept omkring totalberedskab i Danmark i erkendelse af at vi skal have det danske beredskab op […]

Det kræver mere end en akutpakke, hvis redningsberedskabet skal kunne håndtere det aktuelle trusselsbillede. Et totalberedskab risikerer at blive en tom skal hvis ikke man har fokus på kernen, der i Danmark udgøres af det kommunale beredskab, og selvom regeringen nu laver en akutpakke på 1,2 mia kroner til udmøntning i 2026 til sikring af […]

Regeringen har den 20. februar klokken 11.00 inviteret til pressemøde om totalberedskab i Danmark og om en akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Hos Danske Beredskaber ser formand Jarl Vagn Hansen frem til at høre hvad regeringen på pressemødet kan fortælle om det nye tiltag […]

Det samlede redningsberedskab skal base­res på robuste, lokale redningsberedskaber, som i samspil med specialiserede nationale forstærk­ningsressourcer kan indsættes ved lokale, regionale og nationale beredskabshændelser. Et redningsberedskab, hvor det lokale og det nationale niveau støtter hinanden og ikke konkurrerer om kompetencer og kapaciteter. Kronik af Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber (Kronikken har været bragt […]

Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber vil etablere en toårig erhvervsrettet uddannelse for fuldtidsansatte på det manuelle niveau. Den øgede kompleksitet i redningsberedskabets opgavesæt som følge af bl.a. klimaforandringer, den grønne omstilling, mere komplekst byggeri, udviklingen i det nationale risikobillede samt den teknologiske udvikling i og krav til redningsberedskabets materiel stiller stadigt større kompetencekrav til redningsberedskabets personale, […]

Redningsberedskabet skal ifølge nye anbefalinger fra beredskabsministerens ekspertpanel rustes til at hånd­tere hændelser på hele krisespektret, og i de kommunale beredskaber er udviklingen i fuld gang. Den 4. februar præsenterede ministerens ekspertpanel 10 anbefalinger til vejen frem for det danske beredskab, og hos Danske Beredskaber ser sekretariatschef Bjarne Nigaard positivt på at hæve niveauet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
Foto: Danske Beredskaber