Beredskabet deltager også i ”Uniform på jobbet-dag”

16. august 2023

Danske Beredskaber har på vegne af de kommunale redningsberedskaber været i dialog med InterForce om at deltage i initiativet ”Uniform på jobbet-dag”.

Det er mundet ud i, at alle vores dygtige deltidsansatte brandfolk, og alle vores engagerede frivillige med kontrakt med et kommunalt beredskab, også er en del af markeringen, der finder sted den 27. september.
Men inden man tager sin uniform på og begiver sig af sted til sit primære arbejdssted, så er der to vigtige ting, der skal være på plads:

1. Det er det enkelte lokale redningsberedskab (der hvor man er ansat eller frivillig på kontrakt), som beslutter, om uniformen må bæres / bruges til markeringen. Derfor skal man spørge beredskabets ledelse først

2. Det er medarbejderens hovedarbejdsgiver, som skal give tilladelse til, at uniformen må bæres på arbejdet. Selv hvis beredskabet siger ja, skal man altså også spørge sin egen hovedarbejdsgiver om lov til at gå i uniform fra beredskabet den 27. september. Der kan fx være andre hensyn til virksomhedens egen påklædningspolitik, der umuliggør at bære beredskabsuniform.

Det samme gælder, hvis man som fastansat i et beredskab er omfattet af markeringen i kraft af et andet frivilligt hverv, og gerne vil bære en anden uniform end beredskabets den 27. september. Dette skal beredskabets ledelse vurdere og afgøre

Målgruppen hos beredskabet er frivillige på kontrakt og deltidsansatte brandfolk. Altså personale hos redningsberedskabet, som opretholder jobbet og tilknytningen hos redningsberedskabet som en bibeskæftigelse eller frivillig opgave på kontrakt

Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, har deltaget i dialogen med InterForce. ”Jeg opfordrer til, at det enkelte redningsberedskab bakker op om initiativet. Det er et godt signal vi får sendt, og vi er en del af en spændende alliance med initiativet”, siger Jarl Vagn Hansen.

Efter dette års afholdelse, vil initiativet blive evalueret og evt. justeret fremover. Danske Beredskaber deltager også i denne proces.

Se mere om initiativet her: https://www.interforce.dk/uniform-paa-jobbet/

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber konstaterer formand Jarl Vagn Hansen, at der ikke i denne omgang er blevet plads til en opgradering af det kommunale beredskab, imens han imødeser at en faglig analyse skal danne grundlaget for udbygningen af fremtidens beredskab.  -Det er godt, at der nu også politisk er kommet fokus på beredskab i Danmark – for […]

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab holder doorstep om en ny aftale på beredskabsområdet onsdag d. 15. januar 2025 kl. 09.00. Præsentationen af beredskabsaftalen foregår som en såkaldt doorstep i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i forbindelse med indgåelsen af politisk aftale på beredskabsområdet. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen vil sammen med aftalepartierne […]

Hvis vi skal sikre borgernes tryghed i fremtiden, så er en opgradering af primærberedskabet ikke ”nice to have” – det er ”need to have”. Af Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber (Artiklen har i forkortet form været bragt som debatindlæg i Jyllands-Posten 5. januar) Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde […]

Få nyhedsbrev i indbakken