PRESSEMEDDELELSE.
Fremover risikerer beredskaberne, at deltidsbrandfolkene er klar til at rykke ud, brandbilerne holder klar i garagen, men at arbejdstidsregler forhindrer at der trykkes på alarmknappen.
Ikke nok med at kriserne står i kø i Europa og klimaet slår gnister, så udfordrer ny lovgivning vores i forvejen skrøbelige beredskab i Danmark. Det er et velkendt problem at beredskaberne har svært ved at rekruttere deltidsbrandfolk, men nyt lovforslag fra EU kan skabe et endnu større mandskabsproblem. Beredskaberne mangler i forvejen over 400 deltidsbrandfolk på landsplan, svarende til 10% af styrken.
Lovforslaget lægger op til at der ændres ved rådighedstiden. Fremover skal rådighedstid regnes som fuld arbejdstid, med en begrænsning på 48 timer om ugen. Sådan er det ikke i dag. I dag står deltidsbrandfolkene til rådighed for deres samfundsvigtige opgave, og får timeløn, når de rykker ud med brandbilerne. Ændres dette, betyder det at deltidsbrandfolkene ikke længere kan stå til rådighed i samme omfang. Dette betyder at der er en risiko for at serviceniveauet for befolkningen ikke kan fastholdes og samtidig vil det medføre en ikke ubetydelig udgift til beredskaberne og kommunerne.
Ændres reglerne, vil brandfolk kunne have rådighedsvagt 2 af ugens 7 dage, selvom der ikke er nogen udrykninger. Med en begrænsning på 48 timer, vil det give en 3 dobling af behovet for brandfolk, og selvom tiden kan udvides til 72 timer, så vil det kræve en fordobling.
Det er kritisk i en tid, hvor det i forvejen er ekstremt svært at rekruttere deltidsbrandfolk til beredskaberne. Mange steder hænger beredskabet kun sammen, fordi brandfolkene står til rådighed i stort omfang – modellen bygger på gode borgeres gode vilje. ”Det giver slet ikke mening at ødelægge et robust beredskab, er det virkelig den rigtige løsning”, lyder det fra Jarl Vagn Hansen, der er direktør i Trekantområdets Brandvæsen og formand for Danske Beredskaber. Udover at det bliver dyrere, så er der også andre udfordringer ved lovforslaget.
Brandfolk motiveres af at gøre en forskel i deres lokalsamfund og rykke ud, når der er brug for dem. Kan den enkelte brandmand ikke få lov til at møde når der er udrykning, vil det være demotiverende og dermed være en medvirkende faktor til, at brandfolk simpelthen siger op. Jeg tror, at de fleste af os gerne vil bidrage med noget positivt, når vi er på arbejde. Sådan er det i særdeleshed også for brandfolk.
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2024 i sin nuværende form, men Jarl Vagn Hansen håber på, at der kommer betydelige ændringer, der tager hensyn til beredskaberne der løser samfundskritiske opgaver, på lige fod med Forsvaret og politiet, der begge er undtaget. ”I værste fald kommer det til at gå ud over borgerne, da serviceniveauet kan risikere at blive forringet, arbejdsvilkårene for brandfolk bliver mindre fleksible og økonomien for beredskaberne udfordret. Så jeg håber, at der er nogen, der vil tænke sig ekstra godt om, inden dette stemmes igennem”, fortæller Jarl Vagn Hansen.
FAKTABOKS:
– I beredskaberne er der ansat fuldtids- og deltidsansatte brandfolk.
– Langt de fleste stationer betjenes af deltidsbrandfolk, kun i de største byer er der brandfolk klar på stationen døgnet rundt.
– Deltidsbrandfolk bliver alarmeret ved udrykninger, og kører til brandstationen fra deres arbejde eller hjem.
– 208 ud af Danmarks 241 brandstationer betjenes alene af deltidsbrandfolk.
– Der er ca. 4000 deltidsbrandfolk i Danmark.
Kontakt:
– Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, 4011 3897
– Konstitueret sekretariatschef i Danske beredskaber, Tim Ole Simonsen, 3052 8219
