Det er de kommunale beredskaber, der skal levere førsteindsatsen, hvis Danmark bliver ramt af et terrorangreb. Men ikke siden terrorangrebet i New York den 11. september 2001 har danske beredskaber fået tilført ressourcer med henblik på ekstremsituationer som terror.

Samtidig er de kommunale beredskaber underlagt et sparekrav på 175 millioner kroner som en del af økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Det svarer til cirka 20 procent af kommunernes samlede beredskabsbudget.

Den nuværende situation med manglende ressourcer i beredskabet betyder, at de enkelte kommunale enheder ikke har mulighed for at uddanne mandskab og opdatere materiel i den udstrækning, der er behov for, hvis landet bliver ramt af en terrorhændelse.

”Som trusselsbilledet er lige nu, er det ganske enkelt ikke holdbart, at vi har et kommunalt beredskab, der ikke er trænet til at håndtere store terrorhændelser, som vi har set i eksempelvis Paris, Bruxelles, Nice og Berlin,” siger formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland.

Bekymring blandt borgmestre

I denne uge har flere nordjyske borgmestre udtrykt bekymring over det danske terrorberedskab og efterlyser en plan for, hvordan beredskabet skal agere, hvis Danmark bliver udsat for et terrorangreb. Jarl Vagn Hansen er enig.

”Jeg kan godt forstå, at denne situation skaber usikkerhed lokalt. Der er behov for, at vi klarlægger, hvilke områder eller begivenheder der potentielt kan være mål for terror, så vi på den måde kan få overblik over, om vi er fuldt ud rustet til at løse de forskellige scenarier.”

Tilbage i september 2016 sendte Danske Beredskaber 18 konkrete ønsker til opdateret terrorsikring til daværende forsvarsminister, Peter Christensen. Ønskerne omhandler blandt andet ressourcer til taktisk planlægning og samtræning, prævacciner til udvalgt mandskab og efteruddannelse af ledere. Find samtlige 18 ønsker her.

”Vi skal være forberedt på det værst tænkelige og kunne agere i de situationer, vi bliver stillet overfor. Derfor har vi blandt andet behov for, at vores mandskab specialtrænes og samtrænes med politiet og sundhedsberedskabet, så samarbejdet under en terrorhændelse kommer til at fungere optimalt,” siger Jarl Vagn Hansen.

Flere ressourcer til hele landet

Hvert år deltager de kommunale brandmænd i 12 obligatoriske øvelser, som sikrer, at grunduddannelsen vedligeholdes. Men ingen af øvelsesscenarierne relaterer sig til terror.

”Det betyder, at ressourcerne til samtræning med eksempelvis politi og sundhedsberedskabet skal findes ud over de 12 obligatoriske øvelser, og det er der ikke mulighed for i beredskabernes nuværende budgetter. Spørgsmålet er så, om man fra politisk side vil tilføre flere ressourcer eller omfordele inden for den eksisterende ramme. Det savner jeg en klar strategi for,” siger Jarl Vagn Hansen.

Han understreger, at der er behov for flere ressourcer til de kommunale beredskaber over hele landet. Både fordi terror kan ramme alle steder, og fordi de enkelte beredskaber skal kunne assistere hinanden – enten med førsteindsats eller som back up for ‘almindelige’ samtidige hændelser i et ramt område.

”Det er ikke kun landenes hovedstæder, der bliver ramt. Derfor er det vigtigt, at det ikke udelukkende er de store byer i Danmark, der får den nødvendige træning og det opdaterede udstyr, for terrorhændelsen kan lige så godt ske under et stort spejderstævne i Sønderjylland, som den kan ske på gaden i København,” siger han.