Danske Beredskaber på Folkemøde 2022

14. juni 2022

Fra torsdag den 16. juni til og med søndag den 19. juni er en lille delegation fra Danske Beredskaber draget til Folkemødet 2022 på Bornholm.

Her skal Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, deltage i paneldebatten “Civilbeskyttelse i en brydningstid”, der finder sted på Hjemmeværnskutteren i Allinge Havn.

Debatten om civilbeskyttelse er på det seneste kommet på mediernes dagsorden i forbindelse med situationen i Ukraine. En stor del af debatten har centreret sig omkring beskyttelsesrum/sikringsrum og jodtabletter.

Men civilbeskyttelse handler om meget mere end sikringsrum og bunkere. I april 2022 skrev Jarl Vagn Hansen en kronik, der blev bragt i Jyllands-Posten med en opfordring til, at vi gentænker moderne civilbeskyttelse.

– I de senere år har vi efterhånden set flere eksempler på uforudsete globale hændelser, der påvirker samfundet og os i beredskabet. Det er tid til, at vi tager debatten om moderne civilbeskyttelse anno 2022. Det handler om borgernes sikkerhed, lyder det fra Jarl Vagn Hansen forud for lørdagens paneldebat.

Ud over Jarl Vagn Hansen består panelet af:

Carsten Iversen, Beredskabsforbundet
Peter Juel-Jensen, Venstre
Jan Jørgensen, Socialdemokratiet
Rasmus Dahlberg, historiker

Debatten moderes af Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen.

HVOR
Debatten finder sted på Hjemmeværnskutteren i Allinge Havn lørdag den 19. juni klokken 12.30. Paneldebatten kan også ses på Danske Beredskabers facebookside, hvor den vil blive livestreamet og efterfølgende blive gjort tilgængelig.

Relaterede nyheder

Den 1. december er nordisk røgalarmdag, hvor du kan gøre det til en vane at tjekke, om din røgalarm fungerer. Søndag den 1. december er det nordisk røgalarmdag. Det er dagen, hvor du på en enkel måde kan sikre brandsikkerheden derhjemme ved at tjekke, om røgalarmerne virker, som de skal. Brandvæsenet rykker årligt ud til […]

Beredskabsforliget skal dække hele redningsberedskabet, for ellers kan vi ikke passe på hele Danmark, lyder det fra Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber. Lige om lidt får vi et beredskabsforlig i Danmark, og hos Danske Beredskaber ønsker man sig mere end noget andet, at forliget kommer til at tage hensyn til hele redningsberedskabets behov. -Den […]

Julen nærmer sig, men årets kolde måneder er højsæson for brande. Gå derfor aldrig fra levende lys og vær opmærksom i køkkenet, når du tilbereder mad. En røgalarm i julestrømpen den 1. søndag i advent kan være med til at sikre julen, for når der skrues op for brugen af levende lys, og julemaden skal […]

Få nyhedsbrev i indbakken