Et forberedt beredskab – klar på en ny opgave. Sådan lyder overskriften på det faglige indspil, Danske Beredskaber netop har sendt til forsvars- og beredskabsordførerne for samtlige partier i Folketinget samt til forsvarsministeren.
Det faglige indspil kommer som reaktion på det nye trussels- og risikobillede, som Danmark står overfor. Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig dramatisk alene det sidste års tid, og det skaber nye udfordringer i forhold til at sikre, at beredskabet er klædt på til nye og atypiske hændelser.
”Der er helt grundlæggende brug for, at vi samtræner yderligere, opgraderer med planlægning, analyse og udstyr, og at mandskabet i det kommunale beredskab får konkret efteruddannelse i relation til terror,” siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.
Mangler ressourcer
I slutningen af august fremlagde regeringen sin 2025-plan. Heri foreslår den at afsætte 2,2 milliarder kroner til en tryghedspakke, hvor midlerne er tiltænkt militær, politi og efterretningstjeneste.
Tilbage står det kommunale beredskab, der ikke siden terrorangrebet i New York den 11. september 2001 har fået særlig eller specifik træning i relation til terror eller fået tilført ressourcer med henblik på ekstremsituationer som terror.
Det til trods er det fortsat det kommunale beredskab, der skal levere førsteindsatsen, hvis Danmark bliver ramt af et terrorangreb.
”Under et angreb er tiden en vigtig faktor – terror er ikke en hændelse, hvor man kan vente flere timer på, at der kommer hjælp. Vi skal gerne være i fuld gang med behandlingen af de sårede inden for den første time. Allerede der vil det kommunale beredskab være en afgørende medspiller, fordi øvrige aktører først vil kunne være på stedet senere,” siger Bjarne Nigaard.
Men et forberedt beredskab kræver flere ressourcer. Ressourcer, som beredskaberne mangler i budgettet som følge af sparekravet på 175 millioner i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Der er med andre ord et akut behov for at få tilført nye ressourcer, som skal øremærkes opdateret udstyr og specifik træning, så det kommunale beredskab kan levere sit altafgørende bidrag til terrorberedskabet.
Ønskeliste til politikerne
Med sit faglige indspil kommer Danske Beredskaber med en konkret ønskeliste til politikerne. En ønskeliste, der giver et klart billede af, hvad det kommunale beredskab har brug for i forberedelserne på det værst tænkelige.
”Vi skal i endnu højere grad være klar til masseskader, indsatser under angreb, nye angrebsformer, herunder CBRNE-teknik og forskellige taktikker. Derudover har vi behov for ledelsesmæssig uddannelse og opgradering samt specialtræning af mandskab, herunder samtræning med politiet og sundhedsberedskabet,” siger Bjarne Nigaard.
Ligeledes er der behov for investering i analysekapacitet, IT og kommunikationssystemer, som kan understøtte samtænkningen af disponering under ekstreme forhold.
Bjarne Nigaard understreger, at der er behov for flere ressourcer til de kommunale beredskaber over hele landet. Både fordi terror kan ramme alle steder, og fordi de enkelte beredskaber skal kunne assistere hinanden – enten med førsteindsats eller som back up for ‘almindelige’ samtidige hændelser i et ramt område.
Danske Beredskaber peger helt konkret på følgende behov:
Udstyr:
- Opdateret udstyr til CBRNE
- Beskyttelsesudstyr i forhold til skydevåben, eksplosiver mm.
- Prævacciner til udvalgt mandskab
- Hjelmkameraer eller andet udstyr til live-streaming af lyd, billede og position
- Behandlingsudstyr, baseret på erfaringer med forskellige angrebstyper, skader mv.
- Flyvende og kørende droner, specialdesignet til ekstremsituationer
Uddannelse/træning:
- Uddannelse og specialtræning af specialenheder (Fire-SWAT teams, efter fransk model), som kan evakuere og eftersøge tilskadekomne, så vi giver sundhedssektoren et forspring, når de ankommer/overtager.
- Uddannelse og specialtræning generelt af mandskab, med fokus på håndtering af masseskader, ekstremsituationer mv.
- Konkret ledelsesefteruddannelse for holdledere, indsatsledere og strategisk ledelsesniveau, med fokus på terror.
- Samtræning og øvelser mellem relevante myndigheder (politi, sundhedsvæsen, statsligt beredskab, efterretningstjeneste m.fl.)
- Konkrete egne terrorøvelser
Planlægning, videndeling og analyse:
- Fokus på at lære af og analysere hændelser i Mellemøsten, Asien, Afrika – det er her terrororganisationerne øver de metoder, som de vil anvende i Europa
- Erfaringsudveksling med andre EU-lande.
- Taktisk planlægning ud fra fortilfælde og tænkte scenarier
- Forskning og udvikling, så der løbende justeres for nye metoder, teknikker mm.
- Planlægning af tværgående førsteindsatsassistance, mellem beredskabsenhederne, og disponering over større områder
Kommunikation:
- Visuel og auditiv live-kommunikation
- Opdatering af kommunikations- og navigationsredskaber (GIS, persontracking, SINE, infrarød mv.)
