Danske Beredskaber ser positivt på udmelding om at danskerne skal kunne klare sig i tre døgn

15. juni 2024

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen proklamerede lørdag på Folkemødet, at danskerne skal kunne klare sig selv i tre døgn i forbindelse med en krise. Hos Danske Beredskaber er man tilfredse med, at samfundet har konkrete anvisninger at rette sig efter.

Lørdag eftermiddag på Folkemødet i Allinge meldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen fra den store scene ud, at danskerne skal kunne klare sig selv i tre døgn i forbindelse med en krise.

– Vi skal kunne klare os selv i op til tre døgn. Vi skal sørge for at have mad og vand, og en førstehjælpskasse og de nødvendige hygiejneartikler. Vi skal i det hele taget kunne klare os uden strøm, hvis lyset ikke kan tændes eller mobilen ikke kan oplades – og hvis der måske ikke kan betales med kort eller hæves kontanter, lød det fra Troels Lund Poulsen.

Og den udmelding mødes meget positivt af Jarl Vagn Hansen, formand i Danske Beredskaber. Han takker de centrale myndigheder for at melde klart og tydeligt ud, så  de centrale myndigheder og øvrige sektorer har noget konkret at rette sig efter.

-Jeg vil gerne sige tak til de centrale myndigheder, og kvittere for, at de har meldt så tydeligt ud i dag. Det sender også et signal ud til de centrale myndigheder og andre sektorer, der planlægger, hvad man har at rette sig efter. I Danske Beredskaber ser vi frem til det videre arbejde for at sikre samfundssikkerheden i Danmark, som er så vigtig, siger Jarl Vagn Hansen.

Kan den danske befolkning klare sig selv i tre døgn betyder det, at hvis der er et hybridt angreb eller et forsyningssvigt, så er den gruppe, som myndighederne ville skulle hjælpe, den vil være langt mindre. Og det er godt set med redningsberedskabernes øjne

-Vi har nu nogle vejledninger til den enkelte borger om hvordan man kan forberede sig bedst muligt på en eventuel krisesituation. Det er godt, for det betyder, at hvis krisen indtræder, hvis der er et hybridangreb, hvis der er et svigt i en forsyningssektor, så vil den gruppe beredskabet eller andre sektorer skal tage hånd om, den vil være langt mindre. Det betyder, at Danmark som samlet hele bliver mere resilient. Danmark bliver mere samfundssikkert, og på den måde kan vi bedre håndtere de trusler, vi står overfor, siger Jarl Vagn Hansen.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken