De, der skal bringe folk i sikkerhed, er glemt i sikkerhedspakken

29. august 2016

Hos Danske Beredskaber, ærgrer man sig efter statsministerens første præsentation over en tilsyneladende fatal forglemmelse i Regeringens nye udspil til en 2025-plan.

”Der er afsat ekstra milliarder til national sikkerhed, defineret som militær, efterretningsvæsen og politi. Det er naturligvis vigtigt og godt”, siger sekretariatschef hos Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard. ”Men vi ærgrer os rigtig meget over, at os der kommer som de første på stedet ved et terrorangreb, og har den ufatteligt vigtige opgave at bringe tilskadekomne og truede i sikkerhed, tilsyneladende ikke får mulighed for at afsætte ressourcer til denne anderledes og meget væsentlige opgave.”

Bjarne Nigaard peger på, at redningsberedskabet tvært imod er underlagt besparelser, der fortsat er ved at blive effektueret.

”Vi gør det selvfølgelig altid så godt vi kan efter de givne forhold”, understreger han. ”Vores fornemste opgave er altid at redde liv – at få folk ud til behandling eller i sikkerhed. Men indsats under og efter terror – måske under beskydning eller med strategiske eksplosioner omkring os – er en ny disciplin også for os.”

Danske Beredskaber har af egen drift via studieture og konferencer forsøgt at opdatere sig på viden fra kollegerne i bl.a. Frankrig og Belgien. Men Bjarne Nigaard mener ikke, at erfaringsudveksling gør det alene.

”Det vil være af yderste vigtighed, at også vi – ligesom de andre relevante myndigheder – får mulighed for at opgradere udstyr, mandskab, træning, uddannelse og specifik viden om den slags, hvis vi bedst muligt skal kunne bringe folk i sikkerhed, og samarbejde effektivt med fx politiet. Det må jeg desværre erkende kan blive vanskeligt for os, fordi vi i øjeblikket skal spare, selv om der kommer sådanne nye og vigtige opgaver, vi skal kunne løse.”

Han håber, at der alligevel vil være noget at finde om redningsberedskabet, når hele Regeringens 2025-udspil er kendt.

Men så sent som i fredags på foreningens årsmøde, gjorde forsvarsministeren det i en tale klart, at der ikke er flere penge på vej til redningsberedskabet.

Relaterede nyheder

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Torsten Schack Pedersen har den 13. december i et svar til løsgængeren Mike Villa Fonseca fortalt, at den ventede afskaffelse af afgangstidskravet på 5 minutter er udsat, og at der skal nye politiske drøftelser til, før en afskaffelse af kravet bliver en realitet. To dage før Torsten Schack Pedersen tiltrådte som minister i Ministeriet for […]

Få nyhedsbrev i indbakken