Der var godt pakket på Hjemmeværnets skib Hjortø, da der lørdag formiddag blev afholdt beredskabsdebat på Folkemødet i Allinge.
Her havde Danske Beredskaber, Falck og Beredskabsforbundet inviteret til debat, hvor repræsentanter fra Københavns Professionshøjskoler, Kommunernes Landsforening og de tre arrangører deltog med engagerede paneldeltagere, der med hver deres indgangsvinkel og baggrund kom med deres bud på et svar.
Anført at TV 2- journalist Lisbeth Davidsen, blev det store og veloplagte publikum guidet gennem debatten, der stillede skarpt på terrorsituationen, og om det danske samfund er rustet til et eventuelt angreb.
På plads var alt fra beredskabsmedarbejdere til ganske almindelige borgere, der havde det til fælles, at de lever i det samme samfund, der kan blive hårdt ramt, hvis terroren igen rammer Danmark.
Efter britisk eksempel?
I Sverige uddeler man brochurer til befolkningen i tilfælde af en invasion, mens Storbritanniens politi laver tv-udsendelser, hvor borgerne kan lære, hvordan de skal agere i forskellige terrorsituationer.
Netop Storbritanniens videoer blev udgangspunktet for debatten, da paneldeltagerne og publikummet fik lov til at se en af videoerne, hvor det ganske minutiøst gennemgås, hvad man skal gøre og hvornår, såfremt der opstår en skudepisode i ens bygning. Du kan se videoen her.
For skal man i Danmark bruge samme metode for at gøre borgerne mere robuste og parate, hvis terrorens grimme ansigt igen viser sig i Danmark?
Det spørgsmål delte panelet, der både kunne se fordele og ulemper ved et sådant tiltag. For betyder sådanne tiltag, at man skræmmer befolkningen, og at terroristerne har vundet?
Flere af paneldeltagerne lagde vægt på vigtigheden af, at befolkningen får en form for uddannelsesmæssig ballast, så man i højere grad ved, hvad man bør gøre ved en hændelse.
Men, pointerede Nina Blom Andersen, der er lektor ved Københavns Professionshøjskole, det er noget, stort set alle interesseorganisationer- og grupper i landet ønsker, hvorfor det kan være utroligt svært at skaffe den fornødne opbakning til eksempelvis at lave materiale, der kan bruges på uddannelserne.
Flere ressourcer til det kommunale beredskab
Men er ting er, om borgerne ved, hvad de skal gøre ved et terrornedslag, men mindst lige så vigtigt er det, om beredskabet og myndighederne er klar.
Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, lagde ikke fingrene imellem og forklarede, at beredskabet selvfølgelig skal være klar til enhver hændelse, men samarbejdet mellem de forskellige sektorer ikke altid er godt nok.
For selvom intentionerne er gode, er det ikke altid muligt at have det fornødne ressourcerum til at kunne kapere store øvelser på tværs af sektorerne.
Samtidig med den øgede terrortrussel har både beredskabet og politiet nemlig gennemgået reformer i de senere år, der blandt andet har betydet besparelser og store strukturændringer. Reformer, der kræver tid, før de er fuldt implementerede og funktionsdygtige.
Derfor er der brug for øgede ressourcer til det kommunale beredskab, så det kan være endnu bedre rustet, hvis terroren igen skulle vise sig.
Noget, der endnu ikke har været muligt at få igennem i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen, men det har dog ikke fået Kommunernes Landsforenings paneldeltager, borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, til at miste håbet om netop det, lød det.
For hvis det kommunale beredskab skal kunne levere den vare, man forventer, er det også nødvendigt at give det kommunale beredskab den rette portion af ressourcer.
Men selvom beredskaberne er pressede, så er de klar, hvis det værst tænkelige skulle ske. Det ligger fast. Men for at skabe en større sikkerhed, skal borgerne i højere grad være med – og det er ikke noget, der bare kommer fra dag til anden.
Derfor vil Danske Beredskaber også være med til at præge den udvikling, så den borgernære robusthed bedres.
Hvis du har lyst til at se hele debatten, kan du finde på vores Danske Beredskabers Facebookside, hvor vi livestreamede debatten. Her kan man se eller gense hele debatten.
