Den 31. marts fremlagde forsvarsminister Peter Christensen et forslag til en ny beredskabslov. Et forslag, der i månederne forinden har været en tur i høring hos blandt andre Danske Beredskaber, og som siden det første udkast er blevet justeret en del steder.
”Det er jo altid interessant at få en ny juridisk ramme for det arbejde vi skal udføre. Generelt peger dele af forslaget hen mod en større grad af helhedstænkning af det danske beredskab. Det er bestemt positivt. Tilsvarende er der visse ting i forslaget, som vi, efter at have set første udkast, vil tillade os at være glade for er blevet justeret,” siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.
Han erindrer dog samtidig om, at forslaget hverken er behandlet eller vedtaget af Folketinget endnu.
”Vi må se, hvordan den endelige lovgivning kommer til at se ud, men én af de ting vi har noteret os er blevet fjernet i lovforslaget, er den del, der handlede om mulighed for at lade private firmaer foretage brandsyn i stedet for det kommunale beredskab. Det har vi hele tiden peget på som en væsentlig forringelse af brandsikkerheden, fordi vigtig viden og muligheder for forebyggelse og dialog så ville forsvinde fra beredskabet.”
Nye muligheder for myndighedsudøvelse
”En anden ting, vi gerne vil kvittere for, er den tydelige og direkte hjemmel, der nu indskrives direkte i loven, så man i beredskabet kan fortsætte med at få sine udgifter dækket for at holde øje med lovpligtige ABA-anlæg. Enkelte har tidligere været i tvivl om, hvor hjemlen var til det, men den problematik får vi nu løst.”
Det samme gælder en række andre hjemler, hvor de nye fælleskommunale beredskabers mulighed for at agere myndighed har hvilet på en speciallov og derfor ikke uden videre har kunnet flyttes fra den enkelte kommune til de nye fælleskommunale enheder.
Her lægges der nu op til en løsning, der vil betyde, at myndighedsudøvelsen omkring eksempelvis fyrværkeri og havmiljø kan fortsætte, også i et fælleskommunalt beredskab.
Stadig behov for at luge ud
Men det er ikke kun tulipaner, der er i buketten, mener Bjarne Nigaard.
”Der er et par enkelte tidsler og torne tilbage, som vi håber behandlingen af lovforslaget vil få luget væk. Det er eksempelvis muligheden for den stadig noget uklare certificeringsordning, hvor viden om visse bygningers indretning og opførelse flyttes over i byggeloven og dermed skilles fra opdateret viden om brandkrav og forebyggelse i beredskabsloven og hos beredskabet, så der samlet set skabes mere usikkerhed og mindre videndeling. Og det er en lidt uklar ny mulighed for ministeren til indsatsmæssigt at dirigere rundt med de kommunale beredskaber på egen hånd. Det sidste mener vi bør ske på baggrund af anmodning og dialog, på samme måde som lovforslaget eksempelvis lægger op til, at det skal ske i forhold til Færøerne og Grønland.”
Danske Beredskaber fortsætter dialogen med ministeriet og de relevante ordførere i den kommende tid.
”Vi vil naturligvis fagligt og konstruktivt arbejde videre for, at vi får den bedst tænkelige ramme for dansk beredskab. Det er ikke bare vi, men i særdeleshed også borgerne jo bedst tjent med,” siger Bjarne Nigaard.