Af Erik Weinreich
I rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg nævnes, at der ikke er konkret viden om, hvorvidt brandsyn virker.
Derfor har Beredskabsstyrelsen og Roskilde Universitet investeret i et 3-årigt ph.d. projekt, hvor Henriette van Wylich-Muxoll vil tage udgangspunkt i kommunikationen mellem beredskabsinspektøren og medarbejdere på den arbejdsplads, der kontrolleres.
Afsættet er, at kontrol alene ikke kan betragtes som forebyggende, og at der i selve brandsynsproceduren ligger både nogle muligheder og nogle barrierer.
Mindre kontrol, mere formidling
Siden 2008 er brandsynene blevet ændret fra alene at være kontrolbesøg til i høj grad at være vejledende, således at inspektøren som ekspert formidler viden. Han eller hun har den tekniske viden om, hvordan en brand kan brede sig, og hvilke skjulte brandrisici der fx er i en institution eller en produktionsvirksomhed.
Det hele bygger på tillid begge veje. Eksisterende forskning peger på, at tillid er en væsentlig faktor, og Henriette van Wylich-Muxoll arbejder i sin forskning med et tillidsbegreb, hvor tillid ikke er noget, der opbygges, men er en beslutning, der tages.
Risiko for korruption
Brandsyn er ikke et felt, som har været særligt belyst via forskning, heller ikke internationalt. Henriette van Wylich-Muxoll har derfor i sin tilgang til projektet set på forskning i tilsyn på andre områder, fx miljøområdet, hvor man i USA og Sydamerika bl.a. har fokuseret på risikoen for korruption.
Lige netop den risiko er dog næppe et problem omkring brandsyn i Danmark, mener hun.
Det offentlige øje
Eksisterende forskning om tilsyn viser desuden en stor forskel i tilsyn på forskellige områder og på, om den tilsynsførende arbejder alene, eller flere arbejder sammen. Således har fødevaretilsyn langt større offentlig bevågenhed end brandsyn.
I områder uden den store offentlige bevågenhed – og det gælder bl.a. for brandsyn – er der større risiko for mere personafhængige tilsynspraksisser. Herved kan der komme et større element af tolkning ind i tilsynet. Tolkning i forhold til, hvad der er væsentligt, og hvad der ikke er væsentligt; og måske har de tilsynsførende heller ikke altid samme forståelse af intentioner og tanker bag lovgivningen. Samlet vil det give en større risiko for fejltolkning.
Målet er bedre praksis
Henriette van Wylich-Muxoll har deltaget i langt over 40 brandsyn i fire kommuner fordelt på by og land, ligesom hun har interviewet flere beredskabsinspektører, så hun har et godt indblik i, hvordan brandsyn foregår.
Hun har her især set på procedurer og kommunikation, så hun kan analysere, om der er et uudnyttet potentiale i formidlingen.
Forventningen er, at Beredskabsstyrelsen på baggrund af studiet vil kunne udarbejde konkrete anvisninger til en bedre praksis for brandsyn.
I Danmark foretages der hvert år 33.000 brandsyn, så potentialet for effektivisering er stort.
Færdig i 2017
Studie i effekter af den kommunikative brandforebyggelse via brandsyn er planlagt til at være færdig i oktober 2017, og det er endnu alt for tidligt for Henriette van Wylich-Muxoll at komme med blot en foreløbig konklusion. Tværtimod. Hun er meget åben for input fra folk, der vil dele deres erfaringer på området.
