Nye medarbejdere i Danske Beredskaber

12. august 2020

Isabel Brylov og Ditte Møller Madsen er efter sommerferien begyndt hos Danske Beredskaber, Isabel som organisationskonsulent og Ditte som studentermedarbejder.

Isabel færdiggjorde i juni sin kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet, og har erhvervserfaring fra KL og senest fra Dansk Erhverv, hvor hun bl.a. har arbejdet med at arrangere konferencer og indgået i analysearbejdet. I den nyoprettede stilling som organisationskonsulent skal Isabel varetage en bred opgaveportefølje, som bl.a. byder på et tæt samarbejde med de seks faglige netværk, samt den praktiske afvikling af Danske Beredskabers forskellige arrangementer.

Isabel havde første arbejdsdag den 3. august, og har siden været i gang med et spændende introduktionsprogram, som bl.a. byder på besøg hos enkelte beredskaber, besøg hos Beredskabsstyrelsen og introduktion til fremtidige arbejdsopgaver.

Jeg har haft en rigtig spændende opstart, hvor læringskurven har været stejl og modtagelsen meget god”, fortæller Isabel. ”Jeg glæder mig meget til mine mange forskelligartede opgaver, og til at lære de danske beredskaber bedre at kende.”

Ditte havde første arbejdsdag den 10. august. Til dagligt studerer Ditte katastrofe- og risikomanager på 3. semester på Københavns Professionshøjskole. Ditte har ligesom Isabel en bred opgaveportefølje, som også byder på den praktiske afholdelse af Danske Beredskabers arrangementer, og derudover forskellige administrative og praktiske opgaver i Danske Beredskaber.

Vi byder Isabel og Ditte velkommen ombord – vi er sikre på, at de begge kommer til at bidrage på fornem vis til fællesskabet.

Relaterede nyheder

Hvis du følger fem gode råd fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber, kan du medvirke til at reducere risikoen for brand i din bolig og dermed gøre nytårsdøgnet roligere for landets brandfolk. Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for de kommunale beredskaber, for her er man i gennemsnit over de sidste fem år rykket ud for at […]

Hos Danske Beredskaber håber sekretariatschef Bjarne Nigaard at et beredskabsforlig lander først i det nye år, og at det bliver en aftale med fokus på at opgradere både primærberedskabet i kommunerne og det statslige assistanceberedskab. Den 9. januar skal partierne bag forsvarsforliget igen mødes for at finde en løsning på sikringen af det civile Danmark […]

Brandfolk træner benhårdt for at være klar til at rykke ud, når ulykker rammer, og de stærkeste i Europa mødes i Odense den 3. og 4. juni for at kæmpe om titlen som de bedste på FireFit-banen.   Tiden er altafgørende, når beredskabet rykker ud for at redde folk i nød, og derfor træner brandfolk […]

Få nyhedsbrev i indbakken