Øvelser i nærmiljø giver brandmænd uvurderligt lokalkendskab

13. marts 2019

Foto: Lars Ole Andersen

Når man som gæst besøger et ældre hotel, kan der være en helt særlig charme i de små vinduer eller den smukke vindeltrappe, som snor sig op ad hotellets gavl. Men for brandmændene, der skal slukke brand eller redde mennesker ud fra øverste etage, kan alle kringelkrogene vise sig at blive en stor udfordring i de altafgørende minutter.

Derfor er det nødvendigt, at brandmændene løbende øver sig i at håndtere rednings- og slukningsarbejdet under mere vanskelige forhold og ligeledes får kendskab til de lokale forhold, der gør sig gældende i deres slukningsområde.

Det fortæller Elias Samsø Larsen, der er beredskabsinspektør hos Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

”Der er generelt en større udskiftning blandt brandmænd i dag, end der har været tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi løbende holder lokale øvelser på lokationer ude i byen for at sikre, at brandmændene får det værdifulde lokalkendskab, som kan gøre en stor forskel, hvis det brænder for alvor,” siger han.

Gamle bygninger kan give udfordringer

Som et led i brandmændenes vedligeholdelsesuddannelse skal de gennemføre 12 øvelser om året. Indholdet i halvdelen af øvelserne er på forhånd planlagt af Beredskabsstyrelsen, mens det er beredskabsenhederne selv, der planlægger indholdet og kompetencemålene i de resterende øvelser. Øvelserne kan variere meget i længde og omfang og kan være alt fra den store fuldskalaøvelse med figuranter til mindre øvelser på brandstationerne.

Hver mandag i februar har Midt- og Sydsjællands Brand & Redning afholdt brandøvelse på Hotel Vinhuset i Næstved. Ideen til øvelsen opstod i forbindelse med det årlige brandsyn på hotellet, hvor Elias Samsø Larsen blev opmærksom på, at hotellets indretning gav nogle udfordringer for beredskabet i tilfælde af brand. Ikke fordi indretningen er ulovlig, men fordi det gamle hotel er svært at finde rundt på.

”Gamle bygninger som for eksempel Hotel Vinhuset er jo bygget efter en hel anden standard end den, man ville godkende i dag. Det betyder ikke, at hotellets indretning er ulovlig, for hotellet skal opfylde de regler for brandsikkerhed, som var gældende, da hotellet blev bygget. Men det betyder, at vi i beredskabet skal være helt klar over, hvor vi finder redningsåbningerne eller et oversigtskort over hotellet, og vi skal vide, hvordan vi kommer op ad vindeltrappen med vores udstyr,” siger han.

Da Elias Samsø Larsen kontaktede hotellet for at høre, om beredskabet måtte holde øvelse på hotellet, var der ingen tøven. Hotellet stillede en hel etage til beredskabets rådighed, hver gang der blev afholdt øvelse, og i hele februar havde beredskabet et værelse, som ikke blev lejet ud til gæster. Det gav helt optimale betingelser for, at brandmændene kunne lave øvelsen så tro mod virkeligheden som overhovedet muligt.

”Hotellet ser naturligvis også øvelsen som en rigtig god mulighed for at sikre, at beredskabet er bekendt med indretningen og de små finurligheder, som man som brandmand ikke kan vide på forhånd, med mindre man har besøgt hotellet. Det giver dem en tryghed at vide, at vi kan håndtere en brand på hotellet,” siger han.

Teori og power points er ikke alt

Øvelsen på Hotel Vinhuset er en af de seks øvelser, som beredskaberne selv planlægger i løbet af året, og brandmændene er blevet testet i aflæsning af kort, søgning efter savnede i røgfyldt miljø, redning af personer med redningsstige og førstehjælp til bevidstløse.

Øvelsesscenariet var, at beredskabet blev alarmeret gennem hotellets automatiske brandalarmeringsanlæg og ankom til hotellet med indsatsleder, holdleder og fem brandmænd fra stationen i Næstved. Hotellets personale fortalte, at der var kraftig røg på bagtrappen, og at der manglede et ukendt antal personer. Herefter blev brandmænd fra nabostationerne tilkaldt som assistance.

På skift har vagthold fra stationen i Næstved, Herlufmagle og Fuglebjerg deltaget i øvelsen. Den praksisnære tilgang, hvor brandmændene bliver afprøvet i virkelighedstro omgivelser, har meget stor værdi, fortæller Hans Petersen, der er en af de brandmænd, som deltog i øvelsen. Han er beredskabsmester på brandstationen i Næstved og har arbejdet som brandmand de seneste 26 år.

”Det er så vigtigt at komme ud og mærke, at det betyder noget for vores indsats, om vi går til højre eller venstre. Teori og power points er godt til nogle ting, men det kan på ingen måde erstatte de her fuldskalaøvelser, hvor hver eneste handling har synlige konsekvenser for indsatsen,” siger han.

Hans Petersen fremhæver blandt andet, at brandmændene skulle arbejde på et skrånende underlag, som havde betydning for den måde, redningsstigen kunne sættes op.

”Det er jo sådan en ting, som er rigtig rar at have prøvet nu, så man ved, hvordan man skal gøre i tilfælde af en rigtig brand på hotellet, eller hvis vi støder på et skrånende underlag en anden gang. En anden udfordring, vi løb ind i, var, at vi skulle lave udvendig ophaling på hotellets vindeltrappe for at kunne slukke branden på 2. sal. Det krævede lidt snilde at løse udfordringen med vindeltrappen og de trænge adgangsforhold, og det er altså guld værd at have prøvet en gang før, hvis uheldet for alvor er ude, og hotellet brænder,” siger han.

Mere tid til store øvelser på ønskelisten

Det er langt fra hver gang, der er hverken tid eller økonomiske ressourcer i beredskaberne til at lave fuldskalaøvelser som den på Hotel Vinhuset. Ikke desto mindre er fuldskalaøvelserne noget af det, som brandmændene gerne vil have mere af.

”Vi vil rigtig gerne have mere betalt tid til at lave de større øvelser, fordi det er dem, der rykker noget for alvor. Ikke to hændelser er ens, og selv efter 26 år som brandmand oplever jeg mange nye scenarier. Brandslukning af et parcelhus sidder på rygraden af os, men så snart adgangsvejene bliver komplicerede, og der er mange forhold at tage hensyn til, bliver de fleste af os udfordrede. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at øve os,” siger Hans Petersen.

Også Elias Samsø Larsen oplever, at fuldskalaøvelserne gør en stor forskel. Især når de foregår i nærmiljøet.

”Brandmændene er positive over at komme ud og se nærmere på de lokale forhold og ikke mindst få det nødvendige kendskab til de bygninger, som vi ikke normalt kommer i. Det er rigtig vigtigt, at der er afsat rigelige ressourcer til at lave fuldskalaøvelser, for det er med til at gøre os bedre hele tiden,” siger han.

Relaterede nyheder

Danske Beredskaber går konstruktivt til opgaven med styrke samfundssikkerheden tæt på danskerne efter en ny økonomiaftale mellem KL og regeringen blev indgået natten til den 27. maj. De kommunale beredskaber må vente til begyndelsen af 2026 med at få vished for, hvordan regeringen vil styrke det civile beredskab i Danmark, for først skal en analyse […]

Den 3. og 4. juni afholder Danske Beredskaber Årsmøde i Odense. Her vises det nyeste udstyr frem samtidig med at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, KL, Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber mødes på scenen for at debattere beredskabets tilstand.  Nedtællingen til årets store faglige festfyrværkeri og notorisk berømte netværksdage i redningsberedskabet er i den absolut sidste […]

60 procent af udrykninger til grillrelaterede brande skyldes uforsigtig håndtering af gløder og aske. Grillsæsonen er i fuld gang, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert […]

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab kan klare fremtidens opgaver? Det diskuterer et panel med beredskabets minister den 13. juni under Folkemødet 2025. På Folkemødet 2025 er Danske Beredskaber vært for en debat fredag den 13. juni fra klokken 10.00 til 11.00 , hvor et panel bestående af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten […]

Sektoransvaret halter, og civilbeskyttelsen halser bagefter, advarer beredskabsdirektør. Når Danmark rammes af kriser, er det stadig uklart, hvem der egentlig har ansvaret – og hvor længe. Det stod klart under en skarp debat på Sikkerhedsbranchens foreningsdag dem 22. maj, hvor formand i Danske Beredskaber og beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, efterlyste en opdatering af […]

I uge 20 var Danske Beredskaber til Council meeting i FEU og efter tre dage med drøftelser om ledelse og strategi er det besluttet at øge interessevaretagelsen i forhold til EU. Der blev fra den 14. til den 16. maj afholdt Council meeting i Federation of European Fire Officers i Prag med deltagelse af det […]

Saftspændte grønne blade og roligt vejr betyder at brandfaren er begrænset selvom tørkeindekset er højt. Det er altså ifølge Danske Beredskaber helt okay at tænde op i grillen. Selvom DMI melder at Tørkeindekset viser risiko for høj tørke eller forhøjet tørke rundt i landet, så er det ifølge Danske Beredskaber ikke ensbetydende med, at der […]

Den 3. og 4. juni samler Danske Beredskaber de største aktører i det civile beredskab i Odense, for kun gennem dialog og samarbejde kan vi sikre trygheden tæt på danskerne. Årsmødet i Danske Beredskaber er et samlingssted for hele det danske redningsberedskab, og den 3. og 4. juni 2025 vil der være fokus på alle […]

Enhver hændelse starter og slutter lokalt i kommunerne, så skal civilsamfundets organisationer integreres i krisestyringen, så kræver det koordinering med det kommunale redningsberedskab. Hvor ringer du hen, hvis ulykken rammer, eller der opstår tvivl om, hvem der kan hjælpe? I Danmark ringer nødstedte i første omgang til 1-1-2, og det vil i næsten alle tilfælde […]

Sirenen! – både den fysiske og den på din telefon – er et varslingssystem, der betyder, at du skal gå indenfor og søge information hos DR og TV 2. Men ikke den 7. maj – her er det bare en øvelse. Det er det statslige beredskab, Beredskabsstyrelsen, der vedligeholder og kontrollerer sirenevarslingssystemet i Danmark. Sirenerne […]

Siden 2016 er antallet af udrykninger til brand og situationer med overhængende fare for brand i private boliger faldet med 23 procent, og nu skal en analyse af brandårsagerne få tallet endnu længere ned. I 2024 rykkede de kommunale redningsberedskaber 3.076 gange ud til brand eller fare for brand i private boliger, og det er […]

Det voldsomme strømnedbrud i store dele af Spanien og Portugal, og dele af Frankrig har store konsekvenser. Mister vi på tilsvarende vis strømmen i Danmark frygter man hos Danske Beredskaber, at det vil kortslutte sikringen på sektoransvaret. Forestil dig, at al strømmen forsvinder så du ikke kan få kontakt til din familie, vandhanen løber tør, […]

Afskaffelsen af afgangstidskravet er en håndsrækning til beredskaberne og befolkningen i tyndt befolkede områder, da reglerne letter rekrutteringen af deltidsbrandmænd og frivillige brandfolk. Hos Danske Beredskaber kalder man det en reel håndsrækning til at sikre trygheden tæt på borgerne, så her er man meget tilfredse med, at Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, […]

Danske Beredskaber er den 23. og 24. april vært for Nordisk møde, hvor de nordiske landes foreninger for beredskaber udveksler erfaringer og viden om beredskab. Der udveksles i disse dage på Hovedbrandstationen i København erfaringer og aktuel viden på en lang række strategiske og taktiske områder i relation til det borgernære beredskab, ligesom nye fælles […]

Der er ifølge Danske Beredskaber et klart forbedringspotentiale når det kommer til at brandsikre vores fælles kulturarv, for vi er langt efter vores nordiske naboer i Norge og Sverige. Den 16. april er det ét år siden at Hovedstadens Beredskab gik forrest for at redde Danmarks første fredede bygning, Børsen. En bygning, hvis grundsten blev […]

Danmark står ifølge Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab overfor “det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig”, det var konklusionen efter præsentationen af Nationalt Risikobillede 2025, men hvordan der skal dæmmes op for truslerne ude hos borgerne, gav ministeren og et hyrdebrev til kommunerne ikke svar på. Nationalt Risikobillede 2025 (NRB […]

Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), har 23. april indkaldt Folketingets partier til en drøftelse af afgangstidskravets endeligt og indførelsen af lokale vurderinger som et formaliseret krav. Nu er det snart fem minutter i lukketid for afgangstidskravet på fem minutter, for i et Folketingssvar til Mike Villa Fonseca skriver Torsten Schack Pedersen […]

Brande forårsaget af ukrudtsbrændere var sidste år årsag til over 400 udrykninger. Vær opmærksom og følg tre råd, når du bruger ukrudtsbrænderen. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til 402 brande forårsaget af ukrudtsbrændere, hvilket er det højeste antal i fem år. I maj måned toppede antallet med over tre brande om dagen i gennemsnit. – […]

Østjyllands Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning rykker ud til brandslukning på skibe til søs i dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande, og det kræver store kapaciteter til vands, til lands og i luften. Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende otte år, og opgaven skal som de foregående […]

Danske Beredskabers Netværk Ledelse var i uge 13 samlet i Fredericia til temaseminar, hvor netværksstrukturen fik et servicetjek ligesom også de strategiske sigtepunkter blev opdateret. Der skal ifølge Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 iværksættes en “analyse af samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber for at understøtte fremtidige behov i lyset af de ændrede udfordringer”, […]

’Mød os i uniform’ samlede 29. marts tusinder af voksne og børn på havnen i Kalundborg, da brandvæsenet, politiet, forsvaret, hjemmeværnet og ambulancetjenesten viste, hvem der passer på os.   Vestsjællands Brandvæsen var rigt repræsenteret på arrangementet ’Mød os i uniform’ den 29. marts på havnen i Kalundborg, hvor Forsvar & Beredskab havde samlet repræsentanter […]

Brandfaren er relativt høj over det meste af landet, for selvom det har været koldt i længere tid, så har 178 brande i den knastørre vegetation sat brandvæsenet på hårdt arbejde i marts måned.   Hvis man har planer om at tage ud i naturen de kommende dage, skal man være opmærksom på, at åben […]

Mere præcise vejrvarslinger fra DMI gør det lettere for beredskaberne at prioritere, hvor udstyr og mandskab kan gøre den største forskel for at sikre borgerne og vigtig infrastruktur. Danmarks Metrologiske Institut har udviklet en ny Ai-vejrmodel, som kan blive banebrydende for vores vejrudsigter, for det har stor betydning for beredskabet, at vejrprognoserne er retvisende, så indsatsen […]

Beredskabskommissionen for Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune har ansat Morten Enevoldsen Lykkeberg som ny direktør for Lolland-Falster Brandvæsen, og direktøren har en plan klar for udviklingen af beredskabet. Morten Enevoldsen Lykkeberg bliver pr. 1. april 2025 direktør i det fælles brandvæsen på tværs af Guldborgsund og Lolland kommuner efter at have været konstitueret i stillingen […]

Få nyhedsbrev i indbakken

Tilmeld dig Danske Beredskabers nyhedsbrev
0U2A0104