Når beredskaberne rundtom i de nordiske lande skal rekruttere nye frivillige samt deltids- og fuldtidsansatte, så er det ikke nødvendigvis alle befolkningsgrupper, der nås ud til.

Faktisk lyder et estimat på, at det blot er fem procent af de operative brandfolk i de kommunale danske beredskaber, der er kvinder, mens det blot er to procent, der har minoritetsetnisk baggrund.

Det gør, at man kan frygte, at beredskabet ikke spejler sig i befolkningen, der har en langt mere diversitetspræget sammensætning – og samtidig formår man ikke at udnytte de ressourcer, der findes blandt de segmenter, der typisk ikke er voldsomt repræsenteret i de nordiske beredskaber.

Det er i alt fald skismaet ved den første nordiske konference om ligestilling og mangfoldighed i beredskabet, der blev afholdt d.6.-7. november i svenske Malmö. En konference arrangeret af blandt andet Räddningstjänsten Syd i Sverige, norske Rogaland Brann og Redning samt danske Frederiksborg Brand & Redning.

Her var 150 interesserede fra hele Norden mødt op til faglige debatter, oplæg og workshops omkring, hvordan der skabes et mere mangfoldigt beredskab, hvor der i højere grad er plads til alle typer af brandslukkere.

En af deltagerne på konferencen, var beredskabsdirektør Dennis Ottosen fra Sydøstjyllands Brandvæsen, der havde taget turen fra det sydøstjyske for at blive inspireret af de mange oplæg og workshops.

”Jeg tror, der er noget sundt i, at man får et spark over benet og tænker mere over, hvad det egentlig er, man gør, når man rekrutterer nye medarbejdere”, siger han i en af pauserne mellem det tætte program.

Men selvom det er godt med et opråb, er det ifølge Dennis Ottosen næppe ond vilje, der gør, at det typisk er mænd, der fylder i beredskaberne.

”Nu har vi netop haft en proces, hvor vi skulle ansætte to nye medarbejdere, og der modtog vi 50 ansøgninger – men kun tre fra kvinder. Så det handler ikke kun om, hvad vi gør som beredskaber, men også om hvordan vi sikrer, at det er de kvalificerede, der søger hos os i beredskaberne”.

De lavthængende frugter

Et af de steder i de danske beredskaber, hvor der fokuseres på anderledes rekruttering, er i Projekt Brandkadetter i Danmark. Her er der nemlig plads til alle – på tværs af køn, baggrund og geografi.

Derfor var projektchef i Brandkadetter i Danmark, Maria Wiktoria Karolini, også inviteret som oplægsholder til konferencen, hvor håbet var at inspirere de andre nordiske beredskaber:

”Når de unge mennesker gennemgår vores uddannelse, så skal vi være endnu skarpere til at fastholde dem i beredskabet – for her er de blevet uddannet i faget, fået sociale kompetencer og har samtidig fået en tilknytning til beredskabet”, siger Maria Wiktoria Karolini, der håber, at de unges tilknytning kan udnyttes:

”I Brandkadetter i Danmark har vi f.eks. en forholdsmæssig stor andel af kvinder. Når beredskaberne nu har så svært ved at rekruttere kvinder, er det jo oplagt at plukke de lavthængende frugter derfra”.

Sammenhængende inklusion

Men det er dog ikke nok med et fokus i forhold til det ansættelsesmæssige, hvis virksomheder skal være mere mangfoldige.

For at kunne opnå en diversitetspræget virksomhed, så kræver det også, at der på de indre linjer er en accept af og en kultur for, at det er i orden at skille sig ud. Hvad end det handler om baggrund, kultur, seksualitet eller noget helt fjerde. Det er ikke nok med flotte politikker for, hvordan der skal handles, hvis det ikke bliver gjort.

Af den grund var operationschef i Hovedstadens Beredskab, Tim Ole Simonsen, invitereret til at holde et oplæg om LGBT-forhold – og hvordan man som arbejdsplads bedst imødekommer de udfordringer, der kan opstå.

For selvom Tim Ole Simonsen endnu ikke har oplevet noget negativt på sin arbejdsplads i forbindelse med sin egen seksualitet, så gør det sig ikke nødvendigvis gældende alle steder.

Fra scenen fortalte Tim Ole Simonsen om en bekendt, der gennem flere år havde fortalt sine kollegaer om sin kone, og hvad de havde lavet i deres weekend – problemet var blot, at det var en mand, og det havde han ikke turdet fortælle til sine kollegaer.

Men det er bestemt ikke løsningen, lød det foran de mange interesserede deltagere. Det havde i stedet sat kammeraten i en svær position, da han fik lysten til at fortælle sandheden.

Ifølge Tim Ole Simonsen handler det i stedet om, at man er åben som person og tør sige noget. Men det kræver også, at man som kollega og chef tør tale om det private. For hvis hele situationen kan blive afmystificeret, så bliver det nemmere for alle parter at føle sig inkluderede på arbejdspladsen.

Et helt konkret greb til dette, er at man som organisation stiller sig selv forrest i kampen for inklusion, hvilket Hovedstadens Beredskab blandt andet gør, når de deltager i den årlige Copenhagen Pride.

Forløsning og tro på fremtiden

Trods et tæt program med mange oplægsholdere og workshops, var der dog også tid til at netværke på tværs af landegrænser, hvilket også var et af delmålene for arrangørerne af konferencen. Med et bredere netværk over hele Norden, vil beredskabsmedarbejdere kunne erfaringsudveksle i endnu højere grad på tværs af landegrænser.

Med de mange arrangementer, var det derfor også en træt men tilfreds arrangør af konferencen, Muneeza Rosendahl fra Frederiksborg Brand & Redning, der kunne opsummere den første konference nordiske om mangfoldighed og ligestilling i beredskabet.

”Det har været en bragende succes, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi har ikke fået andet end positive tilbagemeldinger fra deltagerne”, siger Muneeza Rosendahl, der spår, at fremtiden for et mere mangfoldigt beredskab ser bedre ud end før konferencen:

”Konferencen har formået at skabe noget bevidsthed om, hvorfor det er så vigtigt med et mangfoldigt beredskab. For det samlede beredskabs skyld er der behov for, at vi bruger alle dele af befolkningens ressourcer, så vi kan få et stærkere beredskab”, afslutter hun.